Annonce
Indland

Styrelse: Ikke vores anbefaling af holde kæledyr inde i Danmark

I Danmark er der i øjeblikket ikke høj forekomst af fugleinfluenza. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen ikke, at hunde- og katteejere holder deres kæledyr inden døre. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Styrelse holder løbende øje med forekomsten at fugleinfluenza og vurderer risiko for smitte af katte og hunde.

Det er ikke nødvendigt, at hunde- og katteejere i Danmark holder deres kæledyr inden døre på grund af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en kommentar til Ritzau fredag.

Torsdag opfordrede Den Europæiske Myndighed for Fødevaresikkerhed (EFSA) kæledyrsejere til at holde katte og hunde i snor eller inden døre i de områder, hvor der er konstateret smitte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Anbefalingen sigter på områder med en ekstrem høj forekomst af fugleinfluenza i vilde fugle. Det har vi ikke i Danmark i øjeblikket, siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.

Hun fortæller, at styrelsen løbende overvåger forekomsten af fugleinfluenza og vurderer risiko for smittespredning ud fra både danske og udenlandske fund.

Formålet med den løbende overvågning er ifølge enhedschefen, at holde øje med risikoen for at blandt andet hunde og katte kan blive smittet.

- Risikoen for, at hunde og katte får fugleinfluenza er meget lille, og lidt højere, hvis de færdes meget i naturen, siger Mette Kirkeskov Sie.

I Danmark har alle dyrlæger pligt til at anmelde det, hvis de får mistanke om, at deres patienter er smittet med fugleinfluenza.

- Det er vigtigt, at syge dyr bliver tilset af en dyrlæge, fordi der er en lille risiko for, at de kan være smittet med fugleinfluenza. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det er en risiko, som er ekstremt lav, siger enhedschefen.

Hun fortæller, at smitte normalt kun vil ske, hvis katte eller hunde kommer i nærkontakt med en smittet fugl.

Siden fugleinfluenza, H5N1, første gang dukkede op i 1996, var der i lang tid kun tale om sæsonmæssige udbrud, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men "noget er sket" i midten af 2021, som ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har gjort denne type af virus meget mere smittefarlig. Det fremgår af studier om influenza i dyr.

I Polen er 24 katte testet positiv for sygdommen, mens fem hunde og en kat de seneste uger er blevet smittet med fugleinfluenza i Italien, skriver AFP.

/ritzau/

  • Kattekillinger på Dyrenes Beskyttelses internater
    I Danmark er der i øjeblikket ikke høj forekomst af fugleinfluenza. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen ikke, at hunde- og katteejere holder deres kæledyr inden døre. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder