Annonce
Indland

Sultne sæler æder lystfiskeres fangster i vestjyske åer

Sæler holder normalt til ved kyster og fjorde, men nu er de også begyndt at dukke op i flere vestjyske åer. Det generer områdets lystfiskere, da sælerne gør indhug i fiskebestandene. Foto: /ritzau/Holger Bundgaard/arkiv

Sæler bruger i stigende grad vestjyske åer som spisekammer, og det generer områdets lystfiskere.

Sæler holder normalt til ved kyster og fjorde, men nu er de også begyndt at trække op i flere vestjyske åer.

Her æder de ørreder og andre fisk, som lystfiskere havde glædet sig til at få på krogen.

- Det er et temmelig stort problem. Det skader fiskebestanden i vandløbene, og det skræmmer lystfiskerne væk, siger Helge Jakobsen, formand for Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn.

Sælerne, der hjemsøger blandt andet Karup Å og Storåen, kommer fra Limfjorden for at søge føde.

- Det er ikke naturligt, at de trænger op i ferskvand. Men de gør det, fordi der er for mange sæler i forhold til mængden af føde i Limfjorden, siger Helge Jakobsen.

Lystfiskerne har brugt tid og penge på at opformere åernes fiskebestande. Det arbejde kan være truet af dyret med den plettede pels.

- Vi har i årevis kæmpet for at få fiskebestandene på ret køl. Vi har været ude og elfiske efter moderfisk, og vi har sat afkom ud i åen igen.

- Det er hårdt at se, at det, vi har kæmpet for i 40 år, bliver skudt til hjørne i løbet af en sæson, siger Helge Jakobsen.

Sælernes indtog har angiveligt skræmt flere lystfiskere væk.

- Vi har mistet 52.000 kroner i indtægt på salg af dagkort, og vi er ikke den eneste forening, der har oplevet det, siger Helge Jakobsen.

Sælen er som udgangspunkt beskyttet af EU's habitatdirektiv. Og lystfiskere kan normalt ikke få tilladelse til at regulere sæler.

Men det vil miljøminister Esben Lunde Larsen (V) lave om på.

Han har bedt Miljøstyrelsen undersøge muligheden for at give lystfiskerne tilladelse til at skyde sæler, der trænger op i åerne.

- Det er et problem, vi skal gøre noget ved.

- Vi har ikke lavet vandløbsrestaureringer og lystfiskerprogrammer i millionklassen og fået genoprettet fiskebestandene for så passivt at se på, at sælen bruger åerne som madkasse, siger Esben Lunde Larsen.

Som reglerne er nu, kan kun erhvervsfiskere få tilladelse til at regulere sæler.

  • Spættet babylykke i Sælariet
    Sæler holder normalt til ved kyster og fjorde, men nu er de også begyndt at dukke op i flere vestjyske åer. Det generer områdets lystfiskere, da sælerne gør indhug i fiskebestandene. Foto: /ritzau/Holger Bundgaard/arkiv
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader