Annonce
Indland

Sundhedsplatformen kritiseres for at bremse coronaindsats

Selv om det lyder utroligt, kan læger og professorer stadig ikke få datasæt for covid-19-patienter ud af Sundhedsplatformen, fortæller Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det møder hård kritik, at forskere ikke kunne få data ud af Sundhedsplatformen, da covid-19 ramte Danmark.

Det var stort set umuligt at få de nødvendige data ud af det udskældte it-system Sundhedsplatformen, da covid-19 ramte Danmark. Og selv i dag kan landets førende forskere stadig ikke få datasæt om covid-19-patienter ud af systemet.

Det skriver Berlingske fredag.

Nina Weis er professor og overlæge på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling.

Hun fortæller til avisen, at hun og hendes kolleger i et nuværende covid-studie må slå hver enkelt patient op i Sundhedsplatformen og manuelt indtaste oplysningerne for at kunne analysere dem.

Hun mener, at højt specialiseret arbejdskraft kan bruges bedre.

Hendes kollega Thomas Benfield har samme oplevelse. Han er også professor i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital.

- Jeg ved godt, at det lyder utroligt, men selv nu - 20 måneder inde i pandemien - kan vi stadig ikke få datasæt for covid-19-patienter ud af Sundhedsplatformen, siger han til Berlingske.

På intensivafdelingen på Rigshospitalet kæmpede personalet også for at samle data. Professor i intensiv medicin på hospitalet Anders Perner fortæller, at det også foregik manuelt.

Han mener, at pandemien har tydeliggjort behovet for et samlet nationalt it-system, som kan give tidstro og valide data.

- Det var først i midten af maj, at vi fandt ud af, at risikoen for at dø, hvis du blev indlagt på en intensivafdeling med corona, var omkring en tredjedel. Det var jo en nyttig information, for vi havde hørt om langt værre tal fra Italien og Kina, siger Anders Perner til Berlingske.

Berlingske har forelagt kritikken for Region Hovedstaden, som henviser til Jannick Brennum. Han er centerdirektør for Rigshospitalets Neurocenter og formand for Region Hovedstadens Datadomæne og for fokusområdet for data i Sundhedsplatformen.

Han forstår forskernes ønsker og frustrationer, men påpeger, at dataudtræk er mere kompliceret, end det lyder.

Han fortæller videre, at det sandsynligvis vil kræve en ændring i lovgivningen, hvis alle intensivlæger til hver en tid skulle kunne tilgå alle intensive patienters journaler.

Jannick Brennum medgiver over for Berlingske, at det kunne være en mulighed at skrive det ind i epidemiloven.

- Rent teknisk ville vi godt kunne bygge det, siger han til avisen.

  • Selv om det lyder utroligt, kan læger og professorer stadig ikke få datasæt for covid-19-patienter ud af Sundhedsplatformen, fortæller Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik