Annonce
Indland

Svært gennemskueligt EU-kort rammer tusinder af syge borgere

Det blå sygesikringskort giver problemer for mange syge, når de rejser i Europa. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/arkiv/Ritzau Scanpix

4500 syge søgte sidste år om refusion for uventede regninger, de måtte betale for behandling i Europa.

Det blå EU-sygesikringsbevis skaber problemer for et stort antal danske turister, som rammes af akut sygdom under deres ferie i Europa.

Flere tusind må hvert år have penge op af lommen og selv betale nogle gange meget store beløb for at få hjælp. Det blå kort skulle ellers i mange tilfælde dække udgifterne ved behandlingen.

En del kan efterfølgende få refunderet udgiften fra danske myndigheder. Men der er mange, som får afslag på refusion, fordi de har svært ved at gennemskue, hvilke behandlingssteder der er omfattet af ordningen.

Det fremgår af en rapport om den internationale sygesikring fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der kommer, mens et stort antal danskere i disse uger drager på ferie.

Det skriver Berlingske.

Den store usikkerhed om kortet får nu patientorganisationer og politikere til at kræve ændringer af ordningen.

- Med det her system er det blevet et must med en rejseforsikring, og det rammer borgere med kronisk sygdom særligt hårdt, da det kan være langt dyrere og sværere for dem at blive forsikret.

- Derfor ser vi gerne, at man indretter systemet mere hensigtsmæssigt, så det bliver lettere at manøvrere i, siger vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel, til avisen.

Ifølge rapporten modtog styrelsen sidste år knap 4500 nye ansøgninger om refusion, efter at syge danskere er blevet afkrævet betaling for behandling rundtom i Europa.

Det er en stigning på 17 procent i forhold til året før.

Knap hver fjerde ansøgning omhandler udgifter til behandling, som folk har modtaget i Østrig formentligt ofte i forbindelse med skiuheld.

Der kommer også et stort antal ansøgninger efter behandling i Spanien, Frankrig og Tyskland.

Sidste år udbetalte styrelsen samlet godt 3,5 millioner kroner i refusion fordelt på knap 2000 sager. I gennemsnit blev der refunderet cirka 1800 kroner per udbetaling.

Der er stor spændvidde i patientkravene. Én har fået refunderet et beløb på 2,45 kroner, mens en anden har fået refunderet et beløb på hele 220.000 kroner, som den pågældende var blevet afkrævet på et behandlingssted.

Sundhedsordfører Jane Heitmann (V) vil rejse spørgsmålet i ordførerkredsen.

- Vi skal se på, hvilke muligheder der er for at udbrede kendskabet til det blå sygesikringskort.

- Det er ærgerligt, hvis man på rejse med det blå sygesikringskort i baglommen finder ud af, at det ikke er så trygt at rejse, som man havde forstillet sig, siger hun til Ritzau.

  • PFS Destination og rejsetype afgør din dækning
    Det blå sygesikringskort giver problemer for mange syge, når de rejser i Europa. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem