Svage unge parkeres på handelsskoler

Hver anden elev, som starter på handelsskolens merkantile grundforløb for butiks- og kontorelever på Tietgenskolen i Odense, kan kun læse på 3. - 4.klasses niveau. Fire ud af fem regner på samme niveau.

Det kalder skolens bestyrelsesformand og isenkræmmer, Peter Zink, for uhyggeligt, og den konservative partiformand og udenrigsminister, Lene Espersen, siger, at " vi står ved en skillevej".

Men så mange unge i dén gruppe med faglige problemer er ikke udtryk for, at det det faglige niveau generelt er faldet blandt handelsskoleleverne, således at erhvervslivet ikke kan få kvalificerede ansatte, siger formanden for Handelsskolernes Lærerforening, Søren Hoppe Christensen, til Ritzau.

- Det er ikke sådan, at ungdommen generelt er blevet dummere. Det her er resultatet af de politiske bestræbelser på, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, siger Søren Hoppe Christensen.

Målsætningen på de 95 procent indgår i regeringens globaliseringsaftale fra 2006, der har ført til at mange fagligt svage elever fra folkeskolen særligt har søgt handelsskolernes merkantile linje, fordi de ikke længere får lov at gå uden at være i en uddannelse eller i et arbejde. Også lukning af mange produktionsskoler har ført til den udvikling.

- Det merkantile grundforløb er blevet et sted, hvor unge kommer uden nødvendigvis at have forudsætningerne for at kunne gennemføre det, siger Søren Christensen.

Mange elever falder fra allerede under den merkantile linjes grundforløb på to år. Og kun omkring halvdelen går videre og gennemfører hovedforløbet på andre to år med praktik, der giver en egentlig kompetencegivende uddannelse.

Lærerformanden kalder det for en kæmpe udfordring at få de svage handelsskoleelever igennem en kompetencegivende uddannelse.

Regeringens nye Ungdomspakke indebærer som noget nyt fra næste år, at også handelsskolelever skal godkendes som uddannelsesparate ligesom gymnasieelever, inden de får lov at komme ind.

/ritzau/