Annonce
Indland

Sydjysk landmand lukker vej i protest mod kommunen

Landmand Martin Lund Madsen har mandag formiddag afspærret Skovgårdsvej i Vejen Kommune. Det skyldes, at vejen ifølge landmanden er blevet anlagt på et ulovligt grundlag. Det har Højesteret givet ham medhold i. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Jysk landmand blokerer en vej i protest over, at Vejen Kommune og Banedanmark har eksproprieret jord til vej.

En sydjysk landmand har grebet til utraditionelle midler og afspærret en vej.

Det sker i protest over, at Vejen Kommune og Banedanmark har overtaget en del af hans jord for at anlægge vejen, som hedder Skovgårdsvej.

Højesteret har tidligere afgjort, at ekspropriationen af landmandens jord til vejen var ugyldig.

- Vi har kontaktet borgmesteren for at finde en mindelig løsning, men man afviser os og prøver efter en anden paragraf. Det er helt uacceptabelt, siger landmanden, Martin Lund Madsen, til tv2.dk.

Mandag formiddag har han derfor afspærret den 1,4 kilometer lange vej for trafik.

Det er sket ved, at der stillet bigballer op og læsset store bunker med sand af ved ind- og udkørslen.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter i en pressemeddelelse, at vejen er spærret af som følge af en "juridisk tvist om en nyanlagt vej".

Politiet er til stede for at regulere trafikken. Afspærringen vil være i kraft indtil videre, hedder det i meddelelsen fra politiet.

Vejen blev anlagt, efter at Banedanmark eksproprierede en del af landmandens jord for at etablere elledninger langs jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg.

I den forbindelse bad Vejen Kommune Banedanmark inddrage en større del af jorden, for at kommunen kunne bygge den nye vej, der går hen over jernbanen og op mod motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.

Højesteret har afgjort, at den fremgangsmåde var i strid med loven.

Vejen Kommunes borgmester, Egon Fræhr (V), ærgrer sig over sagen.

- Det har jeg det da rigtig skidt med. Det er en træls sag, siger han til Ritzau.

Det var ifølge borgmesteren Banedanmark og Transportministeriet, der som anlægsmyndighed brugte et - har det nu vist sig - forkert lovgrundlag, da man eksproprierede.

Nu har kommunen så taget skridt til at anlægge en ny ekspropriationssag mod landmanden. Denne gang med baggrund i vejloven i stedet for elektrificeringsloven.

- Derfor har vi iværksat en ny eksproprieringsproces på et andet lovgrundlag. For vi kan jo ikke have en ulovlig vej liggende, siger borgmesteren.

Spørgsmål: Hvorfor ikke forsøge at finde en mindelig løsning?

- Vi har haft møder med ham (landmanden, red.). Han har tilbudt, at vi kan købe hele ejendommen på 190 hektar. Det synes vi, er lidt voldsomt, når vi kun skal bruge to hektar, siger Egon Fræhr.

Borgmesteren forventer, det kan tage op mod et år, før den nye ekspropriationssag er afsluttet.

  • Landmand spærrer vej
    Landmand Martin Lund Madsen har mandag formiddag afspærret Skovgårdsvej i Vejen Kommune. Det skyldes, at vejen ifølge landmanden er blevet anlagt på et ulovligt grundlag. Det har Højesteret givet ham medhold i. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt