Annonce
Indland

Tænk: Knap hver tredje pakke svinekød er MRSA-inficeret

Otte ud af 25 pakker svinekød indeholder den resistente bakterie MRSA. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/

Otte ud af 25 pakker svinekød indeholder den resistente bakterie MRSA, viser undersøgelse fra forbrugerråd.

En. To. Tre - MRSA.

Der skal ikke tælles særlig mange pakker i supermarkedernes kølediske med svinekoteletter, svinemørbrad, flæsk i skiver og ribbenssteg for, at man statistisk set har peget på en pakke, hvor den resistente bakterie MRSA gemmer sig.

For i otte ud af 25 pakker svinekød er den multiresistente MRSA-bakterie CC398 hemmelig gæst ifølge en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, skriver BT.

Forbrugerrådet har undersøgt de 25 pakker kød i laboratoriet og fundet den særlige type stafylokokker i otte af dem.

- Vores test bekræfter, at MRSA-bakterien er meget udbredt og bevæger sig fra svinestaldene og helt ud i supermarkederne, og vi står som samfund over for en kæmpe udfordring med at bekæmpe de multiresistente bakteriers fremmarch, siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, til BT.

Pakkerne med kød er købt i en række store supermarkeder, og den stigende forekomst af bakterier, der er modstandsdygtig over for almindelig antibiotika, bekymrer flere eksperter.

MRSA kan ikke smitte, ved at personer spiser kødet, så de resistente bakterier udgør ikke en direkte risiko for forbrugerne. Men bakterien kan være farlig for ældre eller svækkede mennesker, hvis de bliver smittet med MRSA fra andre personer på hospitaler eller plejehjem.

Ifølge Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, kan udbredelsen af MRSA "få vidtrækkende konsekvenser", skriver BT.

Fem personer er døde efter en alvorlig blodinfektion med MRSA CC398 i perioden 2007 til 2014, viser tal fra Statens Serum Institut. Både forekomsten af svine-MRSA og antallet af smittede danskere er dog steget de seneste år.

I april blev Folketingets partier enige om en MRSA-plan, der skal bekæmpe den smitsomme bakterie, der er vidt udbredt i svinestaldene.

Blandt andet skal forbruget af antibiotika i dansk landbrug nedbringes med 15 procent frem mod 2018.

  • Otte ud af 25 pakker svinekød indeholder den resistente bakterie MRSA. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb