Egnsteatrene og andre teatre får statspenge som erhvervsstøtte. Besparelser på disse ordninger rammer teatrene hårdt, og det vil politikerne prøve at få ændret.
Når mange teatre rammes af ekstraordinære sparekrav i de kommende år, skyldes det forhold, som mest af alt ligner en tilfældighed.
Den tilfældighed er der tilsyneladende politisk vilje til at få fjernet.
Det er nemlig ikke nogen kulturpolitisk beslutning, at egnsteatrene, de små storbyteatre, teatrene under Københavns Teater og de regionale spillesteder får låst deres bevillinger fast på 2009-niveau i de kommende seks år.
- Af en eller anden årsag støttes de alle via erhvervsstøtteordninger, mens eksempelvis Det Kongelige Teater og de store landsdelsscener modtager deres penge som kulturstøtte. Jeg fornemmer, at der er bred politisk vilje til at få lavet det om, siger Venstres medlem af Folketingets Kulturudvalg, Eyvind Vesselbo.
Venstres og de Konservatives kulturordførere drøfter i næste uge spørgsmålet med kulturminister Carina Christensen (K).
- Hvis jeg skal udtrykke det lidt forenklet, drejer det sig om at flytte nogle støttekroner fra det ene ministerium til det andet, mener Eyvind Vesselbo.
Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, der er formand for Kulturudvalget, vurderer dog, at problemet ikke er så enkelt at løse.
- Vi er opmærksomme på, at selv små besparelser i de offentlige tilskud kan betyde rigtigt meget for det enkelte teater. Dansk Folkeparti er imidlertid bundet af et forlig om en skattepakke med regeringen. Det står vi ved, selv om det er uheldigt, at forliget medfører fastfrysninger af de erhvervsstøtteordninger, nogle teatre er omfattet af.
Mange af landets 34 egnsteatre kæmper med økonomiske problemer. Det skyldes også, at staten har nedsat den såkaldte refusionsprocent til de kommuner, der driver egnsteatre, fra 50 til 38 pct.
Mandag besluttede Kaspar Rostrup at forlade stillingen som chef for Gladsaxe Ny Teater. Det skete i protest mod nedskæringen af de offentlige tilskud.
/ritzau/