Annonce
Indland

Tenna klippede og farvede sig til titel ved DM i Skills

Efter tre konkurrencedage blev 45 vindere lørdag kåret ved DM i Skills, der blev afholdt i Bella Center. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Arrangørerne glæder sig over tre veloverståede konkurrencedage, der sluttede med kåring i 45 fag.

45 af de bedste elever fra landets erhvervsskoler er lørdag blevet kåret som vindere ved DM i Skills i Bella Center København.

Knap 300 deltagere fra erhvervsskoler over hele landet har siden torsdag udfordret hinanden i 45 fagretninger, som eksempelvis kok, smed og anlægsgartner.

Blandt vinderne var 22-årige Tenna Bloch Petersen, der løb med titlen som Danmarks bedste frisørelev. Hun havde taget turen fra Randers, hvor hun til daglig går på erhvervsskolen Tradium, for at deltage i konkurrencen.

- Det har været helt vildt fedt. Jeg har haft min makker med hele vejen, og vi har trænet sammen, hver gang vi har haft mulighed for det, siger hun.

- Vi har haft stor støtte fra vores lærer på skolen, og min mester var også taget med, så har været helt vildt fedt.

Frisørkonkurrencen bestod af fire discipliner, hvor deltagerne skulle vise deres evner til at farve, klippe og style hår.

Tenna Bloch Petersen er selv overrasket over, at hun til sidst løb med sejren.

- Da jeg så de andres resultater, tænkte jeg, at det nok ikke blev mig, og det var jeg også ok med, fordi niveauet var meget højt, siger hun.

Konkurrencen har tiltrukket tusindvis af gæster i Bella Center København. Og det giver smil på læben hos arrangørerne.

- Vi har haft tre fantastiske konkurrencedage i Bella Center med masser af tilskuere, siger direktør i SkillsDanmark, Simon Neergaard-Holm.

- Vi har givet masser københavnere og borgere i Region Hovedstaden mulighed for at stifte bekendtskab med mere end 62 konkurrencer, demofag og en lang række erhvervsuddannelser, tilføjer han.

Simon Neergaard-Holm håber at se flere af vinderne på landsholdet, der skal deltage ved EM i Skills Østrig til efteråret.

Tenna Bloch Petersen, der er tidligere sportsdanser, har fået blod på tanden efter sejren ved DM.

- Jeg kunne vildt godt tænke mig mere af det her, så jeg vil gerne med på landsholdet, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var med på scenen, da vinderne i de 45 konkurrencefag blev kåret.

  • DM i Skills
    Efter tre konkurrencedage blev 45 vindere lørdag kåret ved DM i Skills, der blev afholdt i Bella Center. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?