Tilsyn kritiserer PET. Beskyttelse mod irrelevant registrering er sat ud af kraft efter lovændring, lyder det.
Personfølsomme, men ubrugelige og irrelevante oplysninger kan få lov til at ligge i registrene hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) i årevis.
Det er selv om oplysningerne - eksempelvis om danskeres sexvaner og økonomi - burde slettes.
Det er konsekvenserne af en knap et år gammel ændring af PET-loven. På afgørende punkter underminerer loven Tilsynet med Efterretningstjenesternes arbejde.
Det skriver tilsynet selv i et høringssvar til Justitsministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.
I høringssvaret skriver tilsynet, at beskyttelsen mod irrelevant registrering af personfølsomme oplysninger som følge af lovændringen "i det væsentlige reelt er sat ud af kraft".
Kritikken er alvorlig, mener lektor Pernille Boye Koch fra Roskilde Universitet.
- Det er pakket ind i embedsmandsagtige formuleringer, men det er et vidtrækkende og meget kritisk høringssvar fra tilsynet, siger Pernille Boye Koch, som forsker i demokratisk kontrol med efterretningstjenester, til Politiken.
Det er hemmeligt, hvor mange der er havnet i PET's arkiver. Men kilder med nøje kendskab til tjenesten vurderer, at det er flere hundredtusinder personer.
Den finske professor Martin Scheinin fra Europauniversitetet i Firenze mener, at ændringen af loven kan være i konflikt med den europæiske menneskerettighedskonventions regler om beskyttelse af privatlivet.
Professoren var fra 2005 til 2011 FN's særlige rapportør for menneskerettigheder og antiterrorisme.
Han peger på, at PET kan indsamle oplysninger om en meget bred personkreds. Det gør det netop meget vigtigt, at tjenesten sletter oplysninger om personer, der ikke er relevante.
Hverken Justitsministeriet eller PET vil kommentere høringssvaret fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, før evalueringen af loven er færdig i løbet af marts.