Annonce
Indland

To danskere smittet med mæslinger efter skiferie i Frankrig

Det er sket et udbrud af mæslinger i det populære skisted Val Thorens i Frankrig. To danskere er blevet smittet efter rejse i området. (Arkivfoto). Foto: Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix

Folk med rejseplaner til Val Thorens i Frankrig opfordres til at sikre sig, at de er vaccineret mod mæslinger.

To danskere er blevet smittet af mæslinger efter rejse i samme skiområde i Frankrig.

Det oplyser afdelingslæge Peter Henrik Andersen Statens Serum Institut.

Der er tale om skiområdet Val Thorens, hvor der er sket et udbrud af mæslinger.

- I de to tilfælde, der er påvist inden for den sidste uge, har begge været på skiferie i Frankrig, i det populære skiområde Val Thorens.

- Det passer med, at vi i går aftes har fået information om, at der er påvist et udbrud af mæslinger i lige præcis det område, Val Thorens. Så der er åbenbart en øget risiko for mæslinger i det område i øjeblikket, siger afdelingslægen.

Statens Serum Institut opfordrer derfor til, at danskere, der skal på skiferie i Val Thorens, sørger for at blive vaccineret, hvis de ikke allerede er det eller har haft mæslinger.

- Man skal lige tjekke, at man er blevet vaccineret mod mæslinger. Hvis ikke man er blevet det, skal man skynde sig ned og blive vaccineret, siger Peter Henrik Andersen.

Han påpeger dog også, at det tager en uge, fra at man bliver vaccineret, til at man kan forvente at være beskyttet.

De smittede danskere er en kvinde i 50'erne fra Rudersdal Kommune og en yngre mand fra Fyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser tirsdag om tilfældet fra Rudersdal. Kvinden har opholdt sig i et venteværelse hos egen læge med andre patienter.

Mæslinger er meget smitsomt, og personer, der har siddet i venteværelse med den smittede, bliver derfor kontaktet og får tilbud om relevant behandling.

Kvinden fra Rudersdal har ikke fået vaccinen mod mæslinger og heller ikke har haft mæslinger som barn.

- Mæslinger er først indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987. Derfor er en stor andel af befolkningen, der er født før det tidspunkt, ikke vaccineret mod mæslinger.

- De fleste af dem har haft sygdommen, men de, der ikke har, kan risikere at blive smittet, siger Hanne Borch-Christensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en pressemeddelelse.

Tidligere i februar oplyste Statens Serum Institut om det andet tilfælde af mæslinger, hvor en yngre mand fra Fyn var smittet.

Siden 1. april 2018 har det for alle været muligt at blive vaccineret gratis mod mæslinger.

- Så for voksne, der ikke har haft sygdommen, er det en rigtig god idé at få vaccinen, siger Hanne Borch-Christensen.

Hun peger på, at smittede med mæslinger risikerer alvorlige komplikationer som mellemørebetændelse, lungebetændelse eller hjernehindebetændelse.

Styrelsen skriver, at hvis man har symptomer på mæslinger og ikke er vaccineret eller har haft sygdommen, skal man ringe til sin læge.

Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.

Mæslinger har været elimineret i Danmark siden 2017, men der ses indimellem tilfælde, hvor personer er blevet smittet i udlandet og smitter videre.

Peter Henrik Andersen oplyser, at man trods de nye tilfælde stadig betragter mæslinger som elimineret i Danmark.

- Eliminationskriteriet går på, at der ikke er vedvarende smitte i Danmark.

- Så længe det kun er enkelte tilfælde, som kommer hjem som importerede tilfælde eller turister med mæslinger, der kommer til Danmark, og det ikke spreder sig i længere tid, vil man stadig sige, at mæslinger er elimineret i Danmark, siger han.

  • FRANCE-TOURISM-MOUNTAIN
    Det er sket et udbrud af mæslinger i det populære skisted Val Thorens i Frankrig. To danskere er blevet smittet efter rejse i området. (Arkivfoto). Foto: Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem