Der bliver ikke lagt fingre imellem, når danske soldater sendes krig, mener formand for støtteordning
- Jeg synes, det er noget pjank.
Sådan lyder reaktionen på en dansk officers advarsel til de soldater, der ønsker at blive udsendt til Afghanistan.
Reaktionen kommer fra Bjarne Hesselberg, der er formand for Kammeratstøtteordningen, hvor krigsveteraner rådgiver danske soldater.
Her er han desuden med til alle møder, inden et nyt hold bliver sendt af sted til Afghanistan.
- Til de sidste briefinger, inden soldaterne sendes af sted, får de direkte at vide, at to eller tre ikke kommer levende tilbage. Hvis man som udsendt ikke er klar over, hvad krigen kan koste, har man simpelthen ikke hørt efter, fortæller Bjarne Hesselberg.
Officeren, der ønsker at være anonym, siger til Ekstra Bladet, at man både fra politisk og forsvarsmæssig side tegner et glansbillede af, hvordan situationen er i Helmand-provinsen i Afghanistan.
- Vi har trukket os fra Armadillo og de andre baser, fordi Taliban har lukket os inde med vejsidebomber. Men situationen er den samme i de fire baser, som danskerne i dag bemander i Patrol Baseline, advarer den anonyme officer.
I Kammeratstøtteordningen sidder tidligere udsendte soldater og hjælper soldater, der enten skal i krig eller har været det. Her oplever de, at de unge er klar over, at krigen kan få alvorlige følger.
- Alle dem, vi snakker med, siger, at de er helt klar over risikoen. Det er min oplevelse, og jeg synes, at jeg har snakket med utrolig mange med fysiske og psykiske skader. De fortryder ingenting, siger Bjarne Hesselberg.
32 danske soldater er siden 2007 omkommet i krigen i Afghanistan.
/ritzau/