Annonce
Indland

To gange kørte kronprinsens bil over stormlukket bro

Kronprinsen i Krone 7 - trodsede storm og forbud og kørte over Storebæltsbroen. Foto: Claus Lunde/POLFOTO

Broen var natten til søndag stormlukket. Flere hundrede blev holdt tilbage, mens kronprinsens bil krydsede den

Mens flere hundrede andre billister blev holdt tilbage, kørte kronprinsens bil to gange over en stormlukket storebæltsbro, da kronprinsen skulle til og fra sportsgalla i Herning.

Det bekræfter Sund og Bælt over for Ritzau.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at nogen tillader nogen, i dette tilfælde kronprinsen, at køre over broen, når den er lukket. Det forstår jeg ikke kan finde sted, siger Leo Larsen, der er direktør for Sund og Bælt.

Stormen Egon bragte lørdag vindstød op til orkanstyrke, hvilket lammede trafikken flere steder i Danmark og lukkede Storebæltsbroen. Det betød lange ventetider, da broen blev lukket lørdag formiddag omkring klokken 14 og først åbnede klokken fire lørdag nat.

Men kronprinsens bil kørte over klokken 15.15 på vej mod Herning og retur klokken 02.53, viser overvågningsbilleder.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at den tilladelse er givet, hvem end den er givet af. Jeg tror ikke, det er de lokale politikredse, det må være PET, der har givet tilladelsen.

- Det er fuldstændig uforsvarligt at køre over broen, når den er stormlukket. Beslutningen om lukning er truffet af politiet og os af hensyn til færdselssikkerheden, siger Leo Larsen.

Han mindes ikke, at andre har krydset broen på lignende vis, mens den har været lukket.

Sund og Bælt bekræfter, at kronprinsens bil med nummerpladen "Krone 7" krydsede broen, men om kronprinsen sad på bagsædet, kan ikke bekræftes.

- Bilen var ledsaget af politi med blå blink og det hele frem til broen, og det gør man nok ikke i en tom bil. Det må være ret sikkert, at kronprinsen var med, siger Leo Larsen.

Kronprinsen var lørdag til fest i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor årets sportspriser blev uddelt. Efter nattens festligheder kørte kronprinsen angiveligt mod København igen.

Ifølge kongehusets kalender er næste punkt på dagsorden for kronprinsen VM i herrehåndbold i Qatar 15. januar.

Kronebilen brød aftalen om at holde tilbage for stormen.

- Der kom en anmodning fra kronebilen om, om man måtte køre over på den anden side af bommene, så man var 10-20 meter foran de andre bilister.

- Det giver vi lov til, fordi aftalen er, at de skal standse og vente, til broen igen er åben. Men de kører simpelthen over broen, fortæller Leo Larsen til Fyens.dk.

Flere vidner siger til BT, at de så kronprinsens bil krydse broen natten til søndag. Ifølge dagbladets oplysninger blev "Krone 7" efterfulgt af en firehjulstrækker, som kan være sikkerhedsvagter.

Ritzau har bedt kongehuset og politiet om en kommentar.

Kronprinsen i Krone 7 - trodsede storm og kørslesforbud to gange i Krone 7. Foto: Jens Dige/POLFOTO
  • Kronprinsen i Krone 7 - trodsede storm og forbud og kørte over Storebæltsbroen. Foto: Claus Lunde/POLFOTO
  • Kronprinsen i Krone 7 - trodsede storm og kørslesforbud to gange i Krone 7. Foto: Jens Dige/POLFOTO
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem