Annonce
Indland

Tørke og hedebølge får politiet til at aktivere beredskab

De danske myndigheder har fået mange henvendelser fra borgere, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder under de ekstraordinære vejrforhold. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Myndighederne skal skærpe samarbejdet og vejlede folket om, hvordan de skal passe på sig selv i varmen.

Hedebølgen, som er rullet ind over Danmark, får Rigspolitiet til at aktivere et nationalt beredskab. Det betyder skærpet samarbejde mellem en række myndigheder, der også vil give råd til befolkningen om, hvordan man skal forholde sig i varmen.

Flere forskellige myndigheder har onsdag været indkaldt til møde. Formålet var at diskutere tilstanden i landet og tale om, hvordan myndighederne skal agere i det usædvanlige danske sommervejr.

Det fortæller Per Jensen, der er vicepolitiinspektør ved Rigspolitiet og stabschef i National Operativ Stab, Nost.

- Vi gør det nu, fordi vi har den usædvanlige situation i Danmark med tørke og hedebølge. I et samfund som det danske har det indflydelse på sundheden og brandfaren. Så det har vi behov for at koordinere.

- Beredskabet er aktiveret, for at myndighederne kan koordinere samfundets ressourcer og kommunikation bedst muligt. Det er nødvendigt for at yde den bedste service over for borgerne, siger han.

Det nationale beredskab skal styrke samarbejdet mellem forsvar, politi og andre civile myndigheder i tilfælde af større hændelser som katastrofer og sikkerhedstrusler.

Beredskabet aktiveres nu, da DMI har varslet, at hedebølgen ser ud til at vare ved i de kommende uger.

Mange borgere har henvendt sig til myndighederne med tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder under de ekstraordinære vejrforhold.

- Derfor har vi i fællesskab lavet en udmelding, som kan give borgerne svar på deres spørgsmål, siger Per Jensen.

Myndighedernes råd handler blandt andet om, at borgerne skal huske at drikke rigeligt med vand for at undgå dehydrering og hedeslag.

- Som borger skal man være opmærksom på at opføre sig fornuftigt. Man skal følge med på de lokale og nationale myndigheders hjemmesider. Det gælder særligt i forhold til brandfaren, siger Per Jensen.

Borgere kan læse om, hvordan de bør forholde sig i varmen hos Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DMI og Naturstyrelsen. Der er også information på kommunernes hjemmesider, fremhæver politiet.

Rigspolitiet aktiverer det nationale beredskab flere gange om året. Det sker blandt andet, hvis der er storm eller hændelser af sikkerhedsmæssig betydning på nationalt plan.

Det er langtfra altid, offentligheden får besked, når beredskabet bliver aktiveret. En af de kendte situationer var ifølge Per Jensen sidste år i forbindelse med en orkan.

  • De danske myndigheder har fået mange henvendelser fra borgere, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder under de ekstraordinære vejrforhold. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset