Fra nytår defineres transkønnede ikke som psykisk syge i Danmark. Men de skal stadig gennem lange udredninger.
At en mand føler sig som en kvinde, eller at en kvinde føler sig som en mand, udløser ikke længere en diagnose på en psykisk sygdom.
Som det første land i verden har Danmark nemlig per 1. januar slettet transkønnethed fra listen over psykiske lidelser.
Ændringen sender et afgørende signal, mener LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.
- Det fjerner den stigmatisering, der har været af transpersoner i sundhedsvæsenet. Nu er man ikke længere stemplet som psykisk syg. Nu betragtes det, som hvad det er - en variation, siger forperson Søren Laursen.
Samtlige partier bakkede op, da Folketingets sundhedsudvalg i foråret besluttede at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.
Det skulle ske ved overgangen til 2017, hvis FN's sundhedsorganisation, WHO, ikke havde nået at gøre det samme inden da.
Det nåede WHO ikke, og derfor går Danmark nu solo.
- Det var modigt af politikerne at gøre det, siger Søren Laursen.
Transkønnede kvinder og mænd skal imidlertid stadig gennem lange, psykiatriske udredninger, før de kan få hormonbehandlinger eller en kønsskifteoperation.
Og det er et problem, mener Amnesty International. Det har vel at mærke stor symbolværdi, at transkønnede ikke længere stemples som psykisk syge, lyder det fra organisationen.
- Men det meget, meget vigtig, at der følger rettigheder med, siger kampagneleder Helle Jacobsen.
Amnesty tror på, at Danmark med sin ændring kan inspirere andre lande til også at pille gruppen af transkønnede ud af registret med psykiske lidelser.
- Det er noget, der bliver bemærket både i Europa og i resten af verden. Det er også med til at sende et vigtigt signal til WHO, som er ved at revidere sine sygdomsfortegnelser, siger Helle Jacobsen.
-
Fra 1. januar registreres transkønnede personer ikke længere automatisk som psykisk syge i sundhedsvæsenet. Arkivfoto. Foto: AP/Leo Correa
