Annonce
Indland

Tre danske soldater dræbt i Afghanistan

Tre danske soldater blev onsdag dræbt i Afghanistan, oplyser Hærens Operative Kommando. De pårørende er underrettet.

Tre danske soldater blev i dag dræbt i Afghanistan, da en eksplosion ramte deres køretøj på Highway One, der er hovedvejen gennem det danske ansvarsområde. Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK), der har underrettet de pårørende.

Med de tre dræbte har Danmark i alt mistet 25 soldater på missionen.
De tre soldater var alle fra Gardehusarregimentet og en del af spejdersektionen i Stabs- og Logistikkompagniet. De var alle i det forreste køretøj i en kolonne, der var på vej fra basen Price til den fremskudte patruljebase Barakhzai, da køretøjet blev ramt af en eksplosion.

Ifølge HOK blev episoden straks meldt over radioen, og evakuering blev iværksat med det samme. Samtidig blev der ydet førstehjælp på stedet. Den resterende del af enheden sikrede området, og en vagthavende reaktionsstyrke Price blev sendt af sted for at støtte enheden.

De tre sårede blev hurtigt hentet med helikopter ved ulykkesstedet og fløjet til felthospitalet i Camp Bastion.

Desværre var skaderne så alvorlige, at de alle blev erklæret døde ved ankomsten til felthospitalet, fortæller chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard.
- Vi har i dag mistet tre af vore soldater, der blev dræbt i det sydlige Afghanistan, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion. Det er et hårdt slag for os alle. Familie og pårørende til de faldne soldater er naturligvis hårdt ramt, og det er med den største medfølelse, vi tænker på dem i denne svære tid.
- Styrken i Helmand er dybt berørt over at have mistet tre kammerater og kolleger, men vi gør, hvad vi kan for at støtte dem - de har fortsat en vigtig opgave at løse, siger Niels Henrik Bundsgaard.

Det er anden gang på bare seks måneder, at Danmark mister tre soldater ved en enkelt episode. Kort før jul blev tre danske soldater fra Gardehusarregimentet i Slagelse dræbt, da de i en pansret mandskabsvogn kørte på en vejsidebombe i Greshk-dalen. En soldat blev såret ved angrebet.

Danmark har cirka 700 soldater i Afghanistan. De fleste befinder sig i den urolige provins Helmand i den sydlige del af landet.
/ritzau/




Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem