Annonce
Indland

Tre danskere er døde af resistent svinebakterie

Tre danskere er døde som følge af infektioner på grund af svinebakterien MRSA, der er resistent over for antibiotika. Det skriver Ingeniøren tirsdag.

Det menes at være første gang, at danskere er døde på grund af bakterien. Det kom frem tirsdag under en retssag, hvor en overlæge på Odense Universitetshospital kunne fortælle om dødsfaldene.

- Fra mit eget hospital har jeg kendskab til en patient, der sidste år døde af en MRSA-infektion fra svin. Da jeg rapporterede dødsfaldet, spurgte jeg Statens Serum Institut, om der havde været andre tilfælde.

- Og det var der: et i 2012 og igen et året efter, siger Hans Jørn Kolmos, der også er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, under retssagen ifølge Ingeniøren.

Han kan konstatere, at tre danskere har mistet livet på grund af bakterien siden 2011.

Der findes flere former for MRSA-bakterier. Typen, som stammer fra svin, hedder CC398. I en kontrolkampagne fandt Fødevarestyrelsen bakterien i 77 procent af svinene på danske slagterier.

Antallet af smittede danskere er steget markant de seneste år. I 2011 var 164 danskere smittede, i 2012 var tallet 232 og i 2013 er antallet af smittede nået helt op på godt 640.

Men det hænger også sammen med, at der er kommet en ny vejledning til hospitalerne. Nu skal folk, når de kommer på hospitalet, også svare på, om de har kontakt til svin. På den måde er langt flere smittetilfælde blevet opdaget, siger Robert Skov, overlæge på afdelingen for Mikrobiologi og Infektionskontrol på Statens Serum Institut.

Det stigende omfang bekymrer flere af landets førende eksperter i resistente bakterier, som Ingeniøren har talt med.

- Bakterien er sluppet ud i samfundet. De tre dødsfald er alle forårsaget af svinetypen af MRSA, selvom de ikke har haft nogen kontakt til svin. Det er stærkt bekymrende, at smittespredningen er så voldsom, siger Hans Jørn Kolmos.

MRSA er en stafylokokbakterie. Typen, der stammer fra svin, smitter igennem direkte kontakt med svin.

Bakterien kan også smitte fra menneske til menneske ved tæt kontakt - som ved den tætte kontakt en familie har. Men det er i mindre grad.

- Bakterien smitter betydeligt dårligere mellem mennesker sammenlignet med almindelige stafylokokker, siger Robert Skov.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud