Annonce
Indland

Tronskiftet skabte travl men tilfredsstillende rejsedag for DSB

Der var mødt rigtig mange mennesker op på Christiansborg for at vinke til den nye konge. Det lagde også et ekstra pres på togtrafikken. Men trods travlhed var det en tilfredsstillende dag for DSB. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Mere end 230.000 rejste med S-tog i hovedstadsområdet søndag, da tronskiftet fandt sted, oplyser DSB.

De historiske begivenheder søndag i forbindelse med tronskiftet gav travlhed hos DSB.

DSB havde 43 procent flere kunder, der rejste over Storebælt søndag, sammenlignet med søndagen ugen forinden.

Det oplyser informationschef ved DSB Tony Bispeskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I runde tal rejste flere end 28.000 mennesker over Storebælt med toget søndag, oplyser informationschefen.

- Vi oplevede en overvældende interesse, som gjorde, at vi var nødsaget til at sætte flere togsæt ind rundt omkring, siger Tony Bispeskov.

Det var ikke kun mellem Jylland, Fyn og Sjælland, at der var flere rejsende end normalt. Også i S-togene i hovedstadsområdet oplevede DSB mange, der skulle med toget.

De foreløbige tal viser, at DSB har haft over 230.000 rejsende med S-tog søndag, fortæller Tony Bispeskov.

Det er lidt over 50.000 flere end på en normal søndag.

- Det giver jo en indikation af, at det har selvfølgelig været en stor begivenhed, siger informationschefen.

Fra DSB melder man om en overordnet tilfredsstillende rejsedag trods den ekstra travlhed.

For DSB er punklighed i høj grad lig med tilfredshed. Og punktligheden er også blevet målt på den historiske søndag, fortæller informationschefen.

Når det gælder fjern- og regionaltog var tre ud af fire tog fremme til tiden, så 75 procent af kunderne kunne altså regne med køreplanen søndag.

I forhold til S-tog, som Tony Bispeskov kalder "et meget præcist system", gjaldt det søndag, at lidt over 95 procent af kunderne var fremme til tiden.

- Det er gået godt. Det skyldes selvfølgelig også, at vi har fået så meget mandskab ind, som vi kunne, siger Tony Bispeskov.

Han fremhæver tidspunktet, hvor begivenhederne omkring Christiansborg sluttede.

Her søgte mange mod både Hovedbanegården, Nørreport og Østerport

- Der skulle vi gribe ind i forhold til at styre de tusindvis af mennesker, der skulle med toget. Vi havde folk stående flere steder til at svare på spørgsmål og dirigere trafikken, så den kunne forløbe gnidningsfrit og bedst muligt, siger Tony Bispeskov.

Ligesom DSB havde indsat ekstra tog på flere strækninger, havde Metroselskabet også indsat ekstra tog og ekstra personale i hele den københavnske metro.

Her lød det samlede passagertal på 361.280 mennesker, oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

- Det viser, at metroen er vigtig, når danskerne og Danmark samles i fællesskab i landets hovedstad, siger Rebekka Nymark, direktør i Metroselskabet, i pressemeddelelsen.

/ritzau/

  • Tronskifte: Kongeparret vinker fra Amalienborg Slot
    Der var mødt rigtig mange mennesker op på Christiansborg for at vinke til den nye konge. Det lagde også et ekstra pres på togtrafikken. Men trods travlhed var det en tilfredsstillende dag for DSB. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem