Annonce
Indland

Trumps nye ambassadør vil ud og møde danskerne

Carla Sands er fredag hos dronning Margrethe for at aflevere sine akkreditiver. Efter ceremonien er Sands formelt indsat som præsident Donald Trumps udsending i Danmark. Foto: Free/Us Embassy/arkiv

I dag tager Carla Sands over som USA's udsending i Danmark. Hun erkender, at landene ikke altid er helt enige.

Det var en velforberedt, men ret fåmælt og forsigtig kvinde, der i begyndelsen af oktober tog plads foran en lille håndfuld senatorer i det amerikanske senats udenrigsudvalg i håb om at indløse en billet til tre år i Danmark.

Den nu 57-årige Carla Sands bestod eksamen i Senatet.

Fredag lidt over middag kører hun i karet til dronning Margrethe på Amalienborg for at aflevere sine akkreditiver.

Derefter er kvinden med det høje hår og en fortid som skuespiller formelt USA's ambassadør i Danmark.

I Danmark har pressen hidtil fokuseret meget på, at den daværende Carla Herd i 1987 spillede med i ni afsnit af tv-serien, der i Danmark var kendt under navnet "Glamour".

Skuespilkarrieren strakte sig dog kun over fem år.

Siden har Sands uddannet sig til og arbejdet som kiropraktor og har været bestyrelsesformand i sin afdøde mands investeringsfirma, Vintage Capital Group.

Hun har også med både penge, tid og handling været aktiv støtte for diverse kulturprojekter, udsatte børn og republikanske mærkesager. Efter valget og inden tiltrædelsen var hun også med på holdet af Trumps økonomiske rådgivere.

Under høringen i Senatets Udenrigsudvalg slog hun selv en alvors- og respektfuld tone an for jobbet i København.

I sin fem minutter lange præsentation pegede hun på tre hovedprioriteter: Handel, sikkerhed og ønsket om at få kontakt til "så mange af de næsten seks millioner danskere, som jeg kan".

Sands nåede også at gentage de sidste mange års amerikanske mantra om, at Danmark "bokser over sin vægtklasse" som USA's allierede. Og hun medgav, at der "kan være emner, som vi ikke er helt enige om".

Carla Sands er ikke offentligt noteret for nævneværdige udtalelser om præsident Donald Trump.

Hendes afdøde mand, ejendomsmægleren Fred Sands, kaldte i et interview kort før sin død i 2015 ellers Trump "en joke". Og ægteparret Sands lagde faktisk ud med at støtte en anden republikansk præsidentkandidat, Ted Cruz.

Men efter at manden døde, og Cruz tabte nomineringen til Trump, gik Carla Sands ind i kampen for præsidentkandidat Trump.

I juli 2016 lagde hun i Los Angeles blandt andet hus til en reception for Trump-donorer, der gav mellem 17.000 og 2,8 millioner kroner for at være med. De mest generøse fik en middag med Trump, stegt laks og figensalat som tak.

På godkendelseshøringen i Senatet prikkede et par af senatorerne til et par af de sager, der kan blive mere ømtålelige de kommende år:

Den vingeskudte handelsaftale mellem EU og USA, Danmarks forsvarsbudget, forholdet til Rusland og i særdeleshed det kontroversielle russiske gasprojekt Nord Stream 2.

Alle gange var svarene en kombination af en kort, diplomatisk opsummering af en kompliceret situation, og at Sands ser frem til enten at høre, hvad Trump og udenrigsminister Rex Tillerson bliver enige om - eller til at blive briefet, når hun tiltræder i København.

Det gør hun fredag lidt over middag.

  • Ambassadør Carla Sands
    Carla Sands er fredag hos dronning Margrethe for at aflevere sine akkreditiver. Efter ceremonien er Sands formelt indsat som præsident Donald Trumps udsending i Danmark. Foto: Free/Us Embassy/arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt