Gennem årtier har skiftende regeringer gjort det til et særligt indsatsområde, at personer fra ringe kår skal leve et lige så sundt og langt liv som velstillede. Men alligevel har borgere med lavere uddannelsesniveau stadig et markant dårligere helbred end danskere, der har siddet længst på skolebænken, skriver Politiken onsdag.
På flere områder er uligheden blevet større de seneste 23 år, til trods for at hensigten fra politikere og fagfolk er den stik modsatte, fremgår det af en rapport, Statens Institut for Folkesundhed udgiver onsdag.
- Vores resultater er desværre ret deprimerende, siger en af artiklens forfattere, forskningsleder Knud Juel, til Politiken.
Forskerne har undersøgt, hvordan danskernes helbred målt på 48 parametre har udviklet sig fra 1987 til 2010. Det er oplysninger om sundhed, livskvalitet, smerter, sygdomme, livsstil, brug af sundhedsvæsnet, ensomhed og arbejdsmiljø.
De data er koblet med deltagernes uddannelsesniveau, og den overordnede konklusion er, at personer med kortere uddannelser har det værre end højtuddannede på fire ud af fem parametre.
- Uligheden er stort set den samme som i 1987, og det er overraskende, når man tænker på, hvor mange politiske kræfter der er blevet lagt i at ændre det billede, siger Knud Juel til Politiken.
Når han læser rapporten, rynker øjenbrynene mest ved afsnittet om storrygere. Det fremgår, at mens højtuddannede storrygere har trodset afhængigheden og lagt cigaretterne fra sig, fortsætter lavtuddannede med at ryge.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger, at "den voksende ulighed i sundhed er et meget stort problem". Regeringen vil opsætte mål for, hvor sunde danskerne skal være om ti år, og et af målene vil være en begrænsning af uligheden i sundhed.
- Vi har hævet afgifterne på cigaretter, og jeg vil ikke afvise, at de skal hæves yderligere, siger sundhedsminister Astrid Krag til Politiken.
