Uddannelse går i arv - hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Selv om der i udgangspunktet er frit valg, går uddannelse ofte i arv. Halvdelen af alle unge uddanner sig på samme niveau som deres forældre, og cirka 15 procent vælger samme uddannelsesretning.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ifølge Berlingske. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser er arveligheden særligt stærk. Blandt de faglærte unge har mere end 70 procent mindst én forælder, der også er faglært.

- Det kan være en sovepude, når så mange går i mors og fars fodspor. Den vej var måske god og naturlig for 50 år siden. Men det går hurtigere og hurtigere, billedet ændrer sig, udbuddet af uddannelser er enormt, og arbejdsmarkedet er langt mere omskifteligt. Samtidig kan vi se i krystalkuglen, at vi kommer til at mangle faglærte, og derfor er det nødvendigt, at andre end de faglærtes egne børn vælger denne vej, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Berlingske.

Tendensen til, at uddannelse går i arv, er blevet stærkere over de senere år, oplyser professor Martin D. Munk, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en større undersøgelse af social mobilitet i uddannelser blandt unge i perioden frem til 2013.

- Når vi ser på gruppen af 25-35-årige, kan vi se, at den sociale arv i uddannelser er vokset i løbet af de seneste tyve år. Populært sagt er der en stigende tendens til, at kemiingeniørens datter læser biokemi, og lægebørn bliver læger. Det er overraskende, at børnenes uddannelsesvalg i stigende grad bliver afhængigt af forældrene, siger Martin D. Munk, der forsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Den stærkere sociale arv skyldes formentlig, at gruppen af unge er mere polariseret i dag.

- Toppen løber hurtigere, og bunden falder mere igennem. Tidligere kunne velhaveres og veluddannedes børn godt leve et mere bohemeagtigt liv, hvor de brugte flere år på at tage på højskole, spille guitar og rejse rundt i verden. Men den gruppe er blevet mere målrettet og fokuseret på uddannelse og arbejdsmarked. Omvendt er der en gruppe af unge, der er faldet helt bagud, og som er meget vanskelige at få i uddannelse. Vi har plukket de lavthængende frugter først og har nogle af de tungeste tilbage, som har andre problemer end manglende uddannelse, siger Martin D. Munk.

Social arv i uddannelse behøver dog ikke at være negativ.

- Over generationer har vi glemt betydningen af den positive sociale arv. Vi kan få rigtigt gode tømrere, som er tredjegenerationstømrere og har fået det ind under huden hjemmefra. Den sociale arv er ikke nødvendigvis et problem, men det er den i de familier, hvor man i generationer er på offentlig forsørgelse, siger Martin D. Munk til Berlingske.

Mie Dalskov Pihl mener, at folkeskolens uddannelsesvejledning skal opgraders.

- Det er naturligt, at man som ung lader sig inspirere. Det er også ret flot, at 70 procent af de faglærte unge kommer fra faglærte hjem. Det er en ret god anbefaling af de faglærte uddannelser. Vi skal bare have flere med på vognen, og det er svært at vælge som 15-årig. Der skal være mulighed for mere indviduel vejledning, end at man bare konstaterer, at en elev er uddannelsesparat og har sat flueben ved gymnasiet. Man skal gå de unge mere på klingen, siger Mie Dalskov Pihl.