Det såkaldte Udkantsdanmark er med til at sikre, at anderledes ideer opstår, mener professor.
Udkantsdanmark er blevet hot stof, og politikere ligger på skift over patienten og giver kunstigt åndedræt. Men skal vi død og pine holde liv i Lolland, Langeland og Tønder? Ja, lyder det fra en række eksperter på området.
- Mange innovative idéer opstår, når mange forskellige former for viden støder sammen. Hvis vi alle drikker kaffe latte i de store byer og går i de samme undergrundsteatre, så kommer vi med de samme idéer, siger Henrik Halkier, professor i regionaludvikling ved Aalborg Universitet.
Han mener, at det er vigtigt, at vi holder liv i Udkantsdanmark, fordi forskelligheden i vores samfund er en vigtig generator for nye idéer. Hvis vi alle ligner hinanden for meget, så skabes der ikke et kreativt miljø, hvor idéerne brydes og udfordres. Og innovation er som bekendt selve livsnerven i videnssamfundet, lyder argumentationen.
- Hvis der var nogle af os, som rent faktisk boede andre steder og mødte andre mennesker i vores fritid, så ville det generere andre idéer, siger Henrik Halkier.
Seniorrådgiver i regional udvikling Hanne Wittorff Tanvig fra Skov og Landskab-afdelingen ved Københavns Universitet mener også, at det er farligt at lade Udkantsdanmark dø.
- Vi skal ikke længere tilbage end til 1970'erne eller 1980'erne, hvor væksten lå i Vestdanmark. Det er nærliggende at tro, at der er en bagvedliggende naturlov, som gør, at vækstcentrene bølger frem og tilbage. Er det tilfældet, skal man passe på, at bølgen kan vende tilbage, siger Hanne Wittorff Tanvig.
Siden 1970'erne har befolkningen i de tyndtbefolkede områder været nogenlunde stabil, men i løbet af de senere år er der sket en markant vandring fra land til by. Ifølge Danmarks Statistik bor kun små 15 procent af befolkningen i landdistrikter, mens godt 20 procent bor i Storkøbenhavn.
ritzau
-
Foto: Foto: Anders Knudsen (Arkiv)
