Annonce
Indland

Udsendte Nato-soldater og deres familier bliver chikaneret

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil gøre mere for at beskytte både soldater og deres familier mod digital chikane. Det skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Forsvaret betragter en chikanesag vedrørende Nato-soldater med "stor alvor". Det skriver Jyllands-Posten.

Målrettede opkald chikanerer familier til Natos udsendte soldater i de baltiske lande, hvor også danske soldater deltager i en militær afskrækkelsesmission over for Rusland.

Det skriver Jyllands-Posten.

Eksempelvis har hustruer og kærester til udsendte hollandske kampflypiloter prøvet at blive ringet op af folk, som på engelsk og med russisk accent har spurgt, om vedkommende vidste, hvad partneren laver, og om det ikke ville være bedre, hvis partneren rejste hjem.

I det danske forsvar betragtes chikanesagen med "stor alvor", siger chefen for operationsafdelingen, oberst Jens Hvid Lønborg.

- Sagen i Holland er alvorlig, da det er familierne, som påvirkes, men også fordi man overhovedet ved, hvem familien er, siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge Forsvarskommandoen har familier til danske soldater i de baltiske lande endnu ikke været udsat for chikane.

Der har dog været flere tilfælde af angreb mod de danske udsendte.

Blandt andet er en soldats private mobiltelefon blevet hacket, så den "udførte selvstændige handlinger", og to har været udsat for såkaldte phishing-forsøg.

Det vil sige, at nogen har forsøgt at hive personfølsomme oplysninger ud fra enten en smartphone eller computer.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kalder det "kynisk" og et brud på alle aftaler om at beskytte civile, kvinder og børn at gå efter soldaternes familier.

Hun varsler tiltag, som kan beskytte danske familier bedre end i dag.

- Det stiller helt nye krav til forsvaret, og at vi ikke kun har fokus på soldaterne, men også på deres familier, siger hun til Jyllands-Posten.

Ifølge Niels Tønning, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, har man i flere år forberedt de danske soldater på, at de kan blive udsat for chikane, og at det også kan involvere deres familie.

Fremadrettet tror han, at problemet med chikanen kun vil blive endnu større.

- Jeg tror, man bliver nødt til at være meget bevidst om, at udfordringen kun bliver meget mere styrket og bliver vedvarende, fordi vi er så eksponerede, som vi er, via de sociale medier, siger Niels Tønning til Ritzau.

Danmark bidrager i øjeblikket med officerer til Natos stab i Baltikum, og næste år udsendes for anden gang 200 soldater til Estland.

Danmark har lige nu også udsendt fire kampfly og 60 mand til en Nato-mission i Litauen.

Link til Jyllands-Postens artikel
  • Pressemøde i Statsministeriet om udsendelse af danske soldater
    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil gøre mere for at beskytte både soldater og deres familier mod digital chikane. Det skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele