Kun hver tredje nybagte mor under 20 år ammer i fire måneder, sådan som anbefalingen lyder.
Småbørn trives bedst, hvis de ammes i mindst fire måneder. Men kun knap hver tredje mor under 20 år lever op til anbefalingen.
Bedre ser det ud for mødre mellem 30 og 40 år, hvor næsten syv ud af ti udelukkende ernærer deres børn med modermælk i den anbefalede periode. Det viser en undersøgelse i 14 kommuner
- Der er behov for en særlig indsats over for de yngre mødre, siger Carina Brixval, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.
- Kommunerne bør sikre tidligere besøg efter fødslen af sundhedsplejersken og flere besøg undervejs, så mødrene får ekstra hjælp og støtte til at amme, siger hun og henviser til, at langt de fleste som udgangspunkt gerne vil amme.
- Vi ved, at cirka 95 procent af nybagte mødre ønsker at amme, når de udskrives fra barselsgangen, siger hun.
Selv om manglende amning i vestlige lande som Danmark ikke er forbundet med nogen sundhedsrisiko, anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst 17 uger med modermælk. Eventuelt suppleret med vand og maksimalt ét måltid modermælkserstatning om ugen.
- Der er en helt række gevinster for barnet ved at blive ammet. Det styrker immunforsvaret, så risikoen for infektioner bliver mindre. Desuden nedsætter det risikoen for, at barnet senere i livet får kræft, siger Carina Brixval.
Også uddannelse, familiestatus og etnisk baggrund spiller en rolle for, hvor længe nybagte mødre ammer. Har mor gået mere end 10 år i skole, bor hun sammen med barnets far og har hun dansk baggrund øges chancen.
Modsat er det kun 39 procent af mødre med under 10 års skolegang, 36 procent af enlige mødre og 42 procent af anden eller tredjegenerations indvandrere, der ammer den fulde periode.
Undersøgelsen bygger på data fra 12 kommuner i Region Hovedstaden samt Vejle og Køge Kommuner.
/ritzau/