Unge svigter erhvervsskoler i alle afkroge af landet

Antallet af kommuner, der opfylder regeringens målsætning om, at 25 procent af folkeskolens afgangselever i 2020 skal vælge en erhvervsskole, er faldet markant.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dokumenterer, at 61 kommuner i 2009 opfyldte målsætningen. I 2017 var det tal faldet til 19. Det skriver Jyllands-Posten.

Tilslutningen til erhvervsskolerne har længe været generelt faldende, indtil udviklingen stagnerede i 2017.

Og selv hos nogle af de kommuner, som blevet fremhævet som rollemodeller for, hvordan problemet med mangel på faglært arbejdskraft kan løses, er der sket et fald.

- Hvis det nu bare var i nogle få kommuner, at tallet faldt drastisk, havde det været én sag. Men vi ser en massiv tilbagegang spredt geografisk.

- Det er vildt, at nogle af de kommuner, der tidligere lå så højt, nu ligger så lavt. Vi ser, at de kommuner, der skulle være rollemodeller, også falder, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE, til Jyllands-Posten.

Hun peger på udviklingen i en lang række kommuner som Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Tønder, Esbjerg - men også i Middelfart, Vordingborg og Guldborgsund længere mod øst.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er klar med en række tiltag, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Hun understreger, at "blødningen er stoppet" i 2017 med en tilslutning til erhvervsskolerne på 19 procent.

Alligevel er hun ikke begejstret for analysens resultater.

- Det er selvfølgelig stærkt problematisk. For år tilbage havde man en vision om, at vi bare skulle leve af viden. Det har vist sig at være forkert.

- Jeg kan ikke sige præcis, hvornår vi kommer til at se den store fremgang, men nu arbejder vi systematisk på at vende strømmen, og det kommer også til at ske. Så længe jeg er minister, kommer jeg ikke til at stoppe med det, siger hun til Jyllands-Posten.

Det er et alvorligt problem, at de unge ikke vælger erhvervsskolerne, lyder det fra også underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof. Analysen viser, at det er et vidt udbredt problem.

- Det gælder stort set alle kommuner i landet. Derfor er det også vigtigt at understrege, at det er et ansvar, som alle kommuner bør være sig selv bevidst, og dermed også alle skoler over hele landet, siger hun.

Trods analysen er der dog stadig optimisme hos underdirektøren.

- Jeg tror alligevel på, at mange unge mennesker vil få øjnene op for, at den faglærte vej faktisk er en rigtig fornuftig karrierevej. Man kan få job, og man kommer til at få en pæn løn bagefter.

- Jeg er sådan set optimistisk på den del. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal også noget politisk handling til, siger Charlotte Rønhof.