Genkendelsen er ikke det, der står højest på listen, når der skal stemmes til regionsrådene samme dag som til kommunerne. Der er ikke mange, der kan sætte navn på formanden i netop deres region, viser en analyse, som Voxmeter har lavet for Ritzau.
Valgforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at det er et problem, at kendskabet til regionsrådspolitikerne er så lille.
- Regionerne forvalter hvert år 100 milliarder kroner. Det er ikke så meget som kommunerne med deres 250 milliarder kroner. Men det er et massivt demokratisk problem, siger Roger Buch.
Lidt over en fjerdedel i Region Nordjylland kender til deres regionsrådsformand, Ulla Astman (S). Men det bekymrer hende ikke, at tallet ikke er højere. Hun mener, at det er mere vigtigt for vælgerne, hvem der sidder i regionen fra netop deres område.
- Selvfølgelig kan det være rart et eller andet sted, hvis folk kender et navn, fordi det er tegn på noget synlighed. Men det er jo ikke regionsrådsformanden der ene og alene bestemmer i et regionsråd med 41 medlemmer, siger Ulla Astman til Ritzau.
Sundhedsvæsnet ligger under regionerne. Og det kan være én af forklaringerne på, at folk ikke kan sætte navn på deres regionsrådsformand, da det ikke er noget, danskerne har helt tæt på nethinden.
Valgforsker Kasper Møller Hansen, professor på Københavns Universitet, er ikke forbavset over, at vælgerne ikke kan sætte navn på deres regionsrådsformand:
- Regionerne sidder med ting, der er langt fra vores hverdag. Politikerne fra regionerne kommer til at stå i skyggen af kommunalpolitikerne, der behandler de nære ting som daginstitutioner og ældrepleje, siger han.
- Samtidig er de forholdsvis nye regioner underlagt en masse restriktioner fra Folketinget, så det er vanskeligt at skabe en profil og en identitet for politikerne i regionerne, siger Kasper Møller Hansen.
Der er kommunal- og regionsvalg 19. november.
/ritzau/