Annonce
Indland

Vegetarer går i retten: Kræver kødfrie måltider i offentlige køkkener

Daginstitutioner og andre offentlige institutioner skal forpligtes til at have vegetariske eller veganske alternativer på menuen, lyder kravet fra Dansk Vegetarisk Forening. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vegetarisk forening har indsamlet 280.000 kroner til søgsmål, der skal afklare retten til grønne måltider.

Daginstitutioner, plejehjem, sygehuse og andre offentlige institutioner skal forpligtes til at have vegetarisk eller vegansk mad på menuen.

Det mener Dansk Vegetarisk Forening, der vil gå rettens vej for at få kravet anerkendt ved domstolene.

Foreningen har på ti dage indsamlet 280.000 kroner til forberedelse af et søgsmål mod en eller flere offentlige institutioner.

Målet er en halv million kroner, oplyser foreningens generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl.

- Vi har gennem seks år fået henvendelser fra borgere, der har oplevet, at de ikke har kunnet få et vegetarisk eller vegansk måltid på alt fra daginstitutioner og plejehjem til sygehuse og psykiatrien.

- Vi har også forsøgt at få det igennem politisk med henvendelser til de fleste partier på Christiansborg. Desværre er der ikke sket noget endnu.

- Nu er der så mange borgere i klemme, at vi må have en juridisk afklaring, så vi kan få slået fast, hvad man har af rettigheder, siger han.

Der er eksempelvis daginstitutioner, der slår sig op på at føre en grøn kostpolitik.

Men det skal ifølge Dansk Vegetarisk Forening være et krav, at alle offentlige institutioner kan tilbyde et vegetarisk eller vegansk alternativ.

- Vi har et eksempel med en borger, der har spurgt ti forskellige daginstitutioner i Valby og omegn, og alle har sagt nej.

- I Nordjylland har vi et eksempel, hvor konsekvensen har været, at familien måtte vælge en institution i en helt anden by.

- Vi synes, det er grundlæggende problematisk, at man ikke er sikret den her rimelig basale ret til et grønt måltid, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Menneskerettighedsdomstolen har anerkendt, at vegetarer og veganer er omfattet af menneskerettighedskonventionen.

Men det er ikke afklaret, om det også kan oversættes til, at en borger har ret til et grønt måltid i en offentlig institution.

Det skal en kommende retssag skabe klarhed over.

Cirka 2,5 procent af danskerne - svarende til 140.000 personer - lever vegetarisk. Det fremgår af tal fra Coop Analyse.

Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller andre produkter fra dyr. Nogle supplerer med æg og mælkeprodukter.

  • Offentlig daginstitution gjort klar til nødpasning - COVID-19
    Daginstitutioner og andre offentlige institutioner skal forpligtes til at have vegetariske eller veganske alternativer på menuen, lyder kravet fra Dansk Vegetarisk Forening. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet