Trods faldende arbejdsløshed er frygten for at blive fyret så stor, at vi tegner lønforsikringer i stort tal.
Ved udgangen af 2017 var 273.000 personer omfattet af en ekstra lønforsikring ved siden af den almindelige arbejdsløshedsforsikring. Alene fra 2016 til 2017 steg tallet med 64.000 – eller godt 30 procent – viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, skriver Politiken mandag.
Dagpengene bliver ikke længere reguleret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling.
I midten af 1990’erne udgjorde understøttelsen næsten 63 procent af en LO-arbejders løn, viser LO’s tal, mens den i dag udgør knap 54 procent.
Boomet i lønforsikringer er en falliterklæring, mener forbundet 3F, som sammen med LO netop har foreslået at hæve den højeste dagpengesats på cirka 18.600 kr. om måneden med godt 1.000 kr.
- Det er en reaktion på udhulingen af dagpengene, så det bliver vanskeligere at leve af dem. Lønforsikringerne skaber et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, fordi det er forbeholdt en elite at få lønforsikring.
- Mine medlemmer vil aldrig kunne komme i nærheden af en sådan forsikring, fordi deres risiko for at blive ledig er alt for høj, siger formand Per Christensen, 3F, til Politiken.
I den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen glad for stigningen i lønforsikringer.
- Det er godt, at enkeltpersoner – enten selv eller gennem deres fagforeninger – tager ansvar for at sikre sig, hvis de skulle være så udheldige at miste jobbet«, siger han, der kalder dagpenge en god basisydelse.
- Hvis dagpengene bliver sat op, vil de komme meget tæt på arbejdsmarkedets mindstelønninger. Det er en meget bedre løsning, hvis lønmodtagere ønsker flere penge, at de selv eller gennem deres fagforeninger sørger for det, siger han til Politiken.
-
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
