Vi stoler blindt på fødevarers datomærkning. Derfor ryger spiseligt mad i skraldespanden i stedet for i munden
Selv om mennesket er udstyret med fem sanser, er de hos en stor del af danskerne sat helt ud af spillet, når det kommer til at vurdere, om køleskabets indhold skal spises eller kasseres.
Det skriver månedsmagasinet Samvirke.
Ifølge en ny undersøgelse lavet af FDB Analyse vælger halvdelen af os nemlig at give maden dødsstødet og smide det ud, når "mindst holdbar til"-datoen er overskredet.
Men spørger man Leif Skibsted, professor på Institut for Fødevarevidenskab, er der ikke meget fornuft i den adfærd.
- Man skal ikke lade sig tyrannisere af datomærkninger. Langt de fleste produkter er stadig spiselige efter den dato, siger han til Samvirke og lister nogle eksempler op:
- Æg kan holde sig en del længere end de 28 dage, der står på emballagen. Slår man ægget ud i en kop og snuser til det, er man ikke i tvivl, om ægget er godt eller dårligt.
- Og madvarer som ris, mysli og pasta bliver næsten aldrig for gammelt, så længe det opbevares tørt, siger han.
Det er vigtigt at skelne mellem "mindst holdbar til" og "sidste anvendelsesdag", som er de to datomærkninger, der bruges herhjemme. I det hele taget skal vi bruge vores sunde fornuft noget mere.
- I forbindelse med "mindst holdbar til" er produktet ikke for gammelt, når datoen overskrides. Men med "sidste anvendelsesdato", kan man forvente, at produktet bliver sundhedsskadeligt, når datoen er overskredet, siger Leif Skibsted.
I 1979 fik alle EU-lande indført datomærkning på fødevarer. I lande som Sverige og England bruges formuleringen "bedst før".
- Jeg mener bestemt, man bør overveje at bruge "bedst før" i stedet, fordi jeg mener, den formulering er mere tydelig, siger Leif Skibsted.
Den spiselige mad, der ryger i skraldespanden, er medvirkende til et omfattende globalt madspild. Et madspild der, ifølge den grønne tænketank Concito, er ansvarlig for 11 procent af verdens samlede CO2-forurening.
Det er mere, end hele transportsektoren står for.
/ritzau/