Forskning punkterer myten om, at vidner til vold vender blikket den anden vej. Der bliver ofte grebet ind.
På en parkeringsplads tæver en 40-årig mand sin ekskone. Han slår og sparker hende i ansigtet, så hun mister bevidstheden.
Overfaldet får tre mænd og to kvinder til at overmande den 40-årige, der anholdes og fængsles for grov vold.
En af dem er Mikael Basic.
- På vej over til bilen tænkte jeg, at det ville komme til at gøre ondt, for jeg kunne se, at manden var uhyre stærk. Men jeg kan ikke holde ud at se på sådan noget og så ikke gribe ind, siger Mikael Basic.
En modig handling som den er faktisk ikke ualmindelig.
For tilskuere til vold er langt fra så passive, som medierne ellers kan give indtryk af. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der som den første i Danmark har kortlagt vidners rolle.
- Nogle gange kan man få det indtryk, at tilskuere til vold ingenting gør. Men vores undersøgelse viser, at der er en stor grad af omsorgsfuldhed, siger forsker Lasse Liebst, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
- Hvis der opstår en personfarlig voldskonflikt i gadebilledet, er det mere almindeligt, at nogen intervenerer, end det er, at ingen gør noget, siger han.
Sammen med forsker Marie Heinskou, Aalborg Universitet, har han kortlagt 500 voldssager begået i København i årene 2010-2012, alle på offentlige steder.
I tre ud af fire sager var der mindst én person, der hverken kendte offer eller gerningsmand, som blandede sig. De fleste gange skete det fysisk.
- Det kan være ved at lægge sig imellem parterne eller ved at tage fat i den ene af dem. Folk sætter på den måde deres egen sikkerhed på spil, siger Lasse Liebst.
Undersøgelsen indgår i bogen "Gadevold - en sociologisk kortlægning af vold i byen", og den lægger sig op af lignende undersøgelser fra udlandet. De har også vist, at tilskuere spiller en mere aktiv rolle, end man hidtil har troet.
-
Mikael Basic har standset et slagsmål. Foto: /ritzau/privatfoto
