Voldsom strid om brystkræftscreening

Hvert år bliver 340.000 kvinder på 50-69 år tilbudt røntgenundersøgelse af deres bryster som led i screeningsprogrammet, der skulle medføre, at cirka 25 procent færre vil dø af brystkræft.

Men i et nyt dansk-norsk studie konkluderer forskere fra Aarhus Universitet, at brystkræftscreening ikke længere ser ud til at sænke dødeligheden. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Dermed puster undersøgelsen alvorligt til den heftige uenighed, der hersker blandt forskere om screeningens berettigelse.

Det nye studie omfatter samtlige 30-90-årige norske kvinder, der udviklede brystkræft mellem 1987 og 2012.

Ligesom i Danmark bliver de 50-69-årige kvinder tilbudt screening i Norge, og til forskernes overraskelse er brystkræftdødeligheden faldet nøjagtig lige så meget blandt gruppen af yngre og ældre ikkescreenede kvinder som blandt den screenede aldersgruppe - nemlig med 20 procent.

Det får forskerne til at konkludere, at det ikke er mammografiscreeningen, som får flere til at overleve brystkræft, men derimod forbedret behandling - som kemobehandlinger, operationsteknikker og behandlingstidsfrister.

Ifølge biostatistikker Henrik Støvring fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet kan resultaterne overføres direkte på Danmark.

- Det koster mange millioner kroner at screene, og vi ved, at det skader mange kvinder i form af overdiagnostik, overbehandling og bivirkninger. Hvis screeningen ikke længere sænker dødeligheden, bør vi overveje noget andet, siger han.

Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, og professor Elsebeth Lynge fra Københavns Universitet er dog fortsat fortalere for screening.

De mener ikke, at studiet er så solidt som et andet nyt studie fra Københavns Universitet. Det når frem til, at brystkræftscreening nedsætter dødeligheden.