Annonce
Indland

Yousee-millioner skal gøre e-sporten folkelig

Esportligaen er et nyt breddetilbud til computerspillende danskere. Foto: Scanpix/Henning Bagger

Esportligaen skal om tre år have 50.000 deltagere, der kæmper om hæder og ære - men ikke pengepræmier.

E-sport er på kort tid vokset til at være en milliardindustri på verdensplan.

Men der skal også være et breddetilbud til dem, der ikke bruger det meste af deres vågne liv på at spille computer, men bare godt kan lide at hygge sig en aften eller tre om ugen.

Derfor er en række organisationer gået sammen med eSport Danmark om en liga, som er målrettet den halve million danskere, der spiller computer jævnligt.

Esportligaen, som den hedder, har fået en stor økonomisk indsprøjtning af Yousee, og målet er at runde 50.000 brugere i 2020. Det vil i givet fald matche antallet af danskere, der dyrker organiseret tennis eller ridning i dag.

Pengene fra Yousee skal dog ikke bruges til præmier, forklarer presseansvarlig Benny Damsgaard.

- Store pengepræmier har aldrig været drivkraften for projektet. Ligaen er en almennyttig forening, der ikke skal tjene penge.

- Og hvis der på sigt bliver overskud, skal det udloddes til foreningerne bag, som kan bruge dem på arrangementer og udstyr. På den måde bliver de i systemet, siger den presseansvarlige.

Organisationerne bag ligaen er eSport Danmark, Dansk Firmaidrætsforening og Ungdomsringen - der er en forening for ungdoms- og fritidsklubber, og DGI.

Martin Fritzen er idrætskonsulent for e-sport i DGI og ser store perspektiver i at få de computerspillende unge til at deltage i organiseret idræt.

- Man kan sagtens konkurrere med andre hjemme foran skærmen. Men i eSportligaen og i foreningslivet bliver spillene gjort firedimensionelle.

- Man danner nye venskaber, man spiser sammen, man ser hinanden i øjnene. Man vokser lidt på den måde og åbner sig op mod omverdenen, siger Martin Fritzen.

Han mener, at idrætsforeningerne har meget at tilbyde de unge gamere, fordi man allerede har en struktur på plads og er god til at arrangere kampe og stævner.

Omvendt kan e-sporten åbne døre til foreningslivet for en gruppe, der aldrig ville være dukket op til en fodbold- eller håndboldtræning.

I første omgang er der i eSportligaen mulighed for at dyste i spillene Counter Strike: Global Offensive, League of Legends og Fifa.

Turneringerne er inddelt i rækker for blandt andet firmahold og skolehold, og allerede til maj skal de første mestre kåres.

  • Esports festivalen Geeks Gone Wild i Aalborg
    Esportligaen er et nyt breddetilbud til computerspillende danskere. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem