Annonce
Kultur

DR politianmelder trusler mod Ramasjang-stjerne

- Jeg synes, at det er vigtigt, at børn kodes til at være spørgende, udfordrende og undrende, så vi skaber kritiske samfundsborgere. Det er en af grundene til, at Onkel Reje-karakteren er, som han er, lød det fra manden bag Onkel Reje, Mads Geertsen, i et Ritzau-interview i sommer. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Manden bag figuren Onkel Reje har måttet sygemelde sig efter trusler mod hans velbefindende. DR har politianmeldt chikanen, skriver Berlingske.

Trusler, chikane og hetz har hærget Mads Geertsen, manden bag figuren Onkel Reje, og været så voldsom, at han har måttet sygemelde sig.

Det skriver Berlingske.

Fra tid til anden har den til tider - i nogles øjne - kontroversielle karakter, der synger om ikke at gå i bad og at elske heavyrock, modtaget klager og kritiske kommentarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men i den seneste tid er det eskaleret. Mads Geertsen bliver lige nu udsat for et koordineret angreb, og han er blevet truet på sit velbefindende, siger Morten Skov, der er chef for DR's børne- og ungeafdeling i DR, til Berlingske.

Sagen er blevet anmeldt til politiet.

- Det består af forvrøvlede og grundløse beskyldninger, men også af grove trusler og chikane. Det vil de fleste blive påvirket af, og det gælder også for Mads, siger Morten Skov til avisen.

Han tilføjer, at DR er i løbende dialog med Mads Geertsen og hjælper ham på alle måder, de kan.

Link til Berlingskes artikler

Mads Geertsen har for nuværende ikke ønsket at udtale sig til Berlingske om situationen.

Mads Geertsen er oprindeligt uddannet fra Designskolen Kolding. I slutningen af 00'erne begyndte han at slå sine folder på DR - blandt andet som satiriker og musiker i "Bonjour og goddaw", "Je m'appelle Mads" og "Flemmings helte".

Det seneste årti har han primært kunnet opleves som Onkel Reje i programmer som "Onkel Reje og børnenes brevkasse" og "Onkel Rejes fede sommerferie".

Her har han flere gange givet børneforældre morgenkaffen galt i halsen og skubbet til samfundsdebatten.

Og det er helt bevidst, fortalte han i sommer i et interview med Ritzau.

- Det får folk til at vågne. Vores samfund er baseret på frihed og demokrati. Hvis det skal holdes levende, skal det vedligeholdes, sagde Mads Geertsen dengang.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at børn kodes til at være spørgende, udfordrende og undrende, så vi skaber kritiske samfundsborgere. Det er en af grundene til, at Onkel Reje-karakteren er, som han er, lød det fra manden bag Onkel Reje.

/ritzau/

  • Mads Geertsen, Ramasjang
    - Jeg synes, at det er vigtigt, at børn kodes til at være spørgende, udfordrende og undrende, så vi skaber kritiske samfundsborgere. Det er en af grundene til, at Onkel Reje-karakteren er, som han er, lød det fra manden bag Onkel Reje, Mads Geertsen, i et Ritzau-interview i sommer. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin