Annonce
Kultur

Søs så, sang og sejrede

Foto: Gitte Terese

Med sin skønne klang løftede Søs Fenger taget på Nykøbing F. Teatert, da NFH slog dørene op til koncert med den danske sangfugl.

Aftenens holdopsætning er klar; De tre musikere Steen Rasmussen, Morten Woods og Nikolaj Findsen samt et publikum, som ingen træner i hele verdenen ønsker at placere på udskiftningsbænken.

Publikum klapper da aftenens hovedperson, Søs Fenger, træder ind på scenen på Nykøbing F. Teater. En lille og spinkel kvinde, men med så stor og smuk en klang, der denne lørdag aften 1. februar rammer publikum fra første strofe: ”Du kan røre ved mit hjerte, du kan løfte mig op...” lyder indledningen til sangen ”Kun et liv”.

Søs Fenger var i topform denne lørdag aften – ikke alene med sin guddommelige vokal, men også konstant klar med kvikke kommentarer mellem numrene. Fx om videoen til ”Evighed af dig”. ”Den er indspillet hjemme hos mig – i mit køkken, badeværelse og soveværelse – og den kan ses på You Tube”, lød det kækt fra sangerinden, som også afslørede, at hun havde fået så stort en garderobe på teatret, at hun kunne rende nøgen rundt – ”kom bare ned i pausen”, spøgte sangfuglen. 

Der var også plads til de mere eftertænksomme historier, bl.a. med ”Stjernenat”, som sangerinden har tilegnet sin far, Rasmus, som døde da hun var 5 år. Med ”Inderst Inde” takkede hun de mange voksne, som frivilligt går rundt i nattelivet iført gule jakker. Søs Fenger har selv siddet i bestyrelsen for Natteravnene i 17 år. 

Selvom Søs Fenger har rundet de 50 år og været på toppen af poppen i mere end 30 år, var det første gang, at hun gav koncert på Nykøbing F. Teater – men næppe sidste gang.

At dømme ud fra publikums næsten konstante klapsalver i takt til musikken, fik de fuld valuta for hver en skilling – med i alt 16 sange plukket fra fem af Søs Fengers mere end dobbelt så mange albums.

Størstedelen af sangene var hentet fra hendes solo-albums ”Vinterdage” fra 1989, ”Camouflage” fra 1996 og det seneste udspil, ”Nogle gange er man så heldig, at man ikke når at tænke sig om”. Ikke at forglemme to af de største hits fra Søs Fengers tid som frontfigur i News, ”Du er” og ”Jeg elsker dig”.
 

 ”Hvor er I fede, mand”, lød der fra sangerinden, som siden hen udskiftede ’mand’ til først ’skat’ og senere ’kærester’ – i sin beskrivelse og begejstring af publikum. ”Hvor tit må man komme og spille her?”, spurgte Søs Fenger, efterfulgt af et ”I er fantastiske”.

Sidste strofe af sangen ”Kun et liv”, som Søs Fenger indledte koncerten med, lyder sådan: ”… uanset hvad vi gør, så skal vi væk herfra”. Aftenens opløftende koncert i Nykøbing F. Teater fik også en ende. Men alt slutning har en ny begyndelse – så mon ikke, at NFH i løbet af det næste år, er klar med endnu en koncert med Søs Fenger.

Af Gitte Terese

  • Foto: Gitte Terese
Annonce
Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle