Annonce
Kultur

Spiludvikler tildeles livslang økonomisk støtte af kunstfond

- Kunst er en organisk størrelse, og vi udvider hele tiden vores kollektive forståelse af, hvad kunst er, siger Henrik Tvarnø (på billedet), leder af Statens Kunstfonds repræsentantskab, om uddelingen af livslang ydelse til spiludvikler. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I alt modtager 275 kunstnere en livslang økonomisk ydelse af Statens Kunstfond. Syv nye blev tilføjet i år.

I 2023 er syv nye kunstnere blevet tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Blandt de nye modtagere er spiludvikler Arnt Jensen og skønlitterær forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hædersydelsen er en økonomisk håndsrækning til kunstnere, som har bidraget "helt enestående" til dansk kulturliv.

I alt 275 modtager fondens ydelse.

Det er første gang, at en af modtagerne er en kunster inden for udvikling af computerspil.

- Kunst er en organisk størrelse, og vi udvider hele tiden vores kollektive forståelse af, hvad kunst er, siger Henrik Tvarnø, leder af fondens repræsentantskab, i meddelelsen.

- Alle syv modtagere af hædersydelserne har på den ene eller anden måde været med til at rykke kunstens grænser og skubbe i nye - og til tider overraskende - retninger.

Ifølge Statens Kunstfond har spiludvikler Arnt Jensen "været en nøgleperson i udviklingen og modningen af digitale spil som kunstform".

- Han har været med til at rykke grænserne for, hvad vi kan forvente os af computerspil og har udviklet genren i en kunstnerisk retning, som har inspireret spiludviklere verden over, skriver fonden i sin begrundelse.

Arnt Jensen står blandt andet bag spillet "Limbo".

Det er et sort-hvidt spil, hvor man skal hjælpe en dreng med at finde sin søster.

Det er før blevet beskrevet som en af de største danske spilsucceser nogensinde.

Spillet kom på gaden i 2010.

Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen debuterede i 1998 med digtsamlingen "Vandring inden ophør" og brød endeligt igennem i 2009 med romanen "Hildegard".

For at modtage ydelsen må kunstnerne ikke have en skattepligtig indkomst på mere end 426.000 kroner om året.

Ydelsen bliver altid reguleret efter modtagerens øvrige indtægt. Den maksimale ydelse lyder på 171.000 kroner om året.

/ritzau/

  • Kronprinsen deltager i genåbning af Designmuseum Danmark, Kronprinsen
    - Kunst er en organisk størrelse, og vi udvider hele tiden vores kollektive forståelse af, hvad kunst er, siger Henrik Tvarnø (på billedet), leder af Statens Kunstfonds repræsentantskab, om uddelingen af livslang ydelse til spiludvikler. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?