Annonce
Kultur

Tillidsbrud får TV 2-ansatte til at fortsætte arbejdsnedlæggelse

TV 2's nyhedsdirektør, Ulla Pors, kalder det "uacceptabelt", at chefer har set med på de ansattes faglige møde via en tv-forbindelse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ansatte kræver redegørelse fra nyhedsdirektør, efter at det er kommet frem, at chefer overvågede fagligt møde.

TV 2's ansatte i nyhedsafdelingen fortsætter en arbejdsnedlæggelse, efter at chefer på mediet skulle have overvåget et fagligt møde mellem medarbejderne onsdag eftermiddag.

Det erfarer fagbladet Journalisten.

Arbejdsnedlæggelsen på TV 2 er blevet forlænget til torsdag klokken 14, hvor der er indkaldt til nyt fagligt møde, skriver Journalisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tirsdag meddelte TV 2, at man har besluttet at skille sig af med 50 medarbejdere i nyhedsafdelingen. Onsdag middag valgte de ansatte at nedlægge arbejdet i protest mod fyringsrunden.

Konflikten mellem ledelsen og de ansatte eskalerede yderligere onsdag, da TV 2-chefer fulgte med i de ansattes faglige møde på en tv-forbindelse, skriver fagbladet Journalisten.

Fagbladet skriver, at de ansatte i nyhedsafdelingen kræver en mundtlig redegørelse fra TV 2's nyhedsdirektør Ulla Pors af chefernes "overvågning".

Tillid mellem partner er vigtigt for de forhandlinger, der på nuværende tidspunkt foregår. Derfor er det afgørende, at sagen med cheferne bliver undersøgt, påpeger TV 2's ansatte i nyhedsafdelingen over for ledelsen, skriver Journalisten.

De ansatte vil have nyhedschefen til at redegøre for, at chefer i TV 2's afdeling i Odense kiggede med. Det fremgår af en udtalelse, som fagbladet er i besiddelse af:

- Vi kræver, at beluringen nu undersøges til bunds, herunder en tydeliggørelse af, hvad der er foregået, og hvilke chefer på TV 2 der har deltaget i overvågningen, skriver de ansatte til ledelsen på TV 2.

I skrivelsen fremgår det også, at arbejdsnedlæggelsen fortsætter, og at det forventes, at TV 2's ledelse indkalder til et møde snarest, hvor de ansatte kan stille spørgsmål til hele sagen.

I en intern mail, som Journalisten er i besiddelse af fra torsdag morgen, har Ulla Pors undskyldt overvågningen over for de ansatte:

- Det er helt uacceptabelt, og det er blevet kraftigt indskærpet over for cheferne, at noget lignende ikke må gentage sig, skrev Ulla Pors til de ansatte i en mail, skriver Journalisten.

/ritzau/

  • Ulla Pors
    TV 2's nyhedsdirektør, Ulla Pors, kalder det "uacceptabelt", at chefer har set med på de ansattes faglige møde via en tv-forbindelse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder