Annonce
Landbrug

Dansen om det økologiske juletræ

Johan Wedel Nielsen fra Skjoldbjerggård i Hornsherred dyrker økologiske juletræer, som han sælger på stadepladser forskellige steder i København. Foto: Denny Michael Jakobsen

Johan Wedel Nielsen dyrker både økologiske og konventionelle juletræer, og han har absolut ingen problemer med at komme af med de økologiske juletræer, som går som varmt brød i København.

Der er stigende interesse for økologiske juletræer, lyder det fra Økologiske Landsforening. Og juletræsdyrker Johan Wedel Nielsen oplever da heller ingen problemer med at få afsat sine økologiske juletræer.

Hans firma Grøn Jul sælger økologiske juletræer engros og på stadepladser rundt om i København.

- Jeg solgte cirka 1.200 økologiske juletræer til engros allerede i sommer. Men jeg kunne godt have solgt flere, hvis jeg havde flere. Jeg har så omkring 600 økologiske juletræer tilbage til salg på mine egne stadepladser i København i december, fortæller Johan Wedel Nielsen.

Så hvis man går efter et økologisk juletræ i København, er det altså stadig muligt at få fat i et.

Johan Wedel Nielsen stammer fra Skjoldbjerggård ved Vellerup i Hornsherred, og han dyrker økologiske juletræer flere steder på Sjælland, blandt andet ved Kirke Sonnerup, på forpagtet jord på Ryegård Gods og i Nivå. Det tager 8-10 år for et juletræ at vokse sig stort, og han har i øjeblikket i omegnen af 20.000 økologiske juletræer stående i forskellige aldre og 35.000 konventionelle juletræer.

De er ikke kun juletræer, men også grangrene og kviste af bl.a. Nobilis og Kristtorn, som Johan Wedel Nielsen fra Grøn Jul sælger på stadepladser i København. Foto: Denny Michael Jakobsen

De fleste vil have billigt træ

Johan Wedel Nielsens interesse for juletræer stammer fra hans far, som dyrkede juletræer på Skjoldbjerggård. Han har solgt juletræer på stadepladser i København i 16 år og begyndte selv at dyrke juletræer for 12 år siden. For 8 år siden kom de økologiske juletræer så til.

- For 16 år siden var der også interesse for økologiske juletræer. Det er en udvikling, som følger det generelle økologiske marked, og når det segment vokser, smitter det også af på juletræerne. Det primære marked er i København. På landet i Jylland tror jeg ikke, de gider økologiske juletræer, fortæller Johan Wedel Nielsen.

- Hovedparten af kunderne vægter dog stadig pris og kvalitet højest. Kvaliteten er højere på et konventionelt juletræ, fordi du kan bruge kunstgødning, sprøjte mod lus og har bedre mulighed for at topregulere træet, forklarer Johan Wedel Nielsen.

Da Landbrugsnyt kiggede forbi i slutningen af november, var der travlhed i Kirke Sonnerup med at gøre de økologiske juletræer klar til decembersalget i København. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lavt udbytte

Selvom kvaliteten er højere på et konventionelt juletræ, er de økologiske juletræer cirka 50 kr. dyrere pr. meter. På stadepladserne i København tager Johan Wedel Nielsen 250 kr. pr. meter for et økologisk juletræ.

- Prisen på et økologisk juletræ er nødt til at være dyrere, fordi du har en lavere høstprocent, og planterne er dyrere at købe ind, da der kun er en, der sælger dem i Danmark, siger Johan Wedel Nielsen.

Hvor 20 procent af de konventionelle juletræer er ubrugelige, kan det være helt op til halvdelen af de økologiske juletræer.

De konventionelle juletræer vækstregulerer og stråforkorter han med Pomoxon, mens de økologiske juletræer topreguleres med en takket tang.

- Det gør, at toppen ikke får så meget saft, men det er en svær balancegang, for man risikerer at slå træet ihjel, siger Johan Wedel Nielsen.

Ukrudtet holder han nede med en kraftig ukrudtsdug af plastic.

- Det virker nogenlunde, men det er vanskeligt at få dugen op igen, fordi den gror fast, så det er jeg begyndt at gå væk fra. Nu slår jeg græsset eller fræser, men det betyder ikke så meget, at der er lidt ukrudt, bare det ikke er for højt, fortæller han.

Lus kan være hårde ved de økologiske juletræer, som ved angreb kan få lyse og bukkede grannåle. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologisk usikkerhed

Selvom der er stigende interesse for økologiske juletræer i visse kredse, er han usikker på, om det på sigt er den rigtige vej at gå.

- Det er meget følelsesmæssigt, at folk vil have økologi, og jeg var selv meget entusiastisk i starten, men jeg er blevet mere skeptisk. Du har et lavere udbytte, og jeg har prøvet at miste en hel kultur i et luseangreb, så når det kommer til fødevareproduktion, er det måske ikke den rigtige vej at gå. Men der er efterspørgsel på træerne, og nu er jeg startet, så derfor sælger jeg dem, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville begynde at dyrke økologiske juletræer, hvis jeg skulle i gang nu, erkender han.

Nyplantningerne i år består af 6.000 økologiske og 10.000 konventionelle juletræer. De fleste økologiske er Nordmannsgran, og så er han begyndt at dyrke flere og flere af arten Abies bornmuelleriana, der er modstandsdygtig mod lus.

En ukrudtsdug af plast som denne kan holde ukrudtet væk, men er svær at få af igen, er Johan Wedel Nielsens erfaring. Derfor er han i stedet begyndt af slå græsset og fræse ved nyplantningerne. Foto: Denny Michael Jakobsen
De økologiske juletræer ved Kirke Sonnerup er klar til at blive transporteret til kunderne i København. Foto: Denny Michael Jakobsen
De økologiske juletræer ved Kirke Sonnerup står generelt flot, og for en udefrakommende er det ikke til at skelne fra et konventionelt juletræ. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Johan Wedel Nielsen fra Skjoldbjerggård i Hornsherred dyrker økologiske juletræer, som han sælger på stadepladser forskellige steder i København. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De er ikke kun juletræer, men også grangrene og kviste af bl.a. Nobilis og Kristtorn, som Johan Wedel Nielsen fra Grøn Jul sælger på stadepladser i København. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Da Landbrugsnyt kiggede forbi i slutningen af november, var der travlhed i Kirke Sonnerup med at gøre de økologiske juletræer klar til decembersalget i København. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Lus kan være hårde ved de økologiske juletræer, som ved angreb kan få lyse og bukkede grannåle. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • En ukrudtsdug af plast som denne kan holde ukrudtet væk, men er svær at få af igen, er Johan Wedel Nielsens erfaring. Derfor er han i stedet begyndt af slå græsset og fræse ved nyplantningerne. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De økologiske juletræer ved Kirke Sonnerup er klar til at blive transporteret til kunderne i København. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De økologiske juletræer ved Kirke Sonnerup står generelt flot, og for en udefrakommende er det ikke til at skelne fra et konventionelt juletræ. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt