Annonce
Landbrug

DLG’s topledelse flytter med til Fredericia

Peter Skov Madsen, vicekoncerndirektør i DLG, fortalte på DLG's VækstForum, at det nye hovedkvarter i Fredericia ventes klar i 2020, og at næsten hele topledelsen flytter med. Foto: Denny Michael Jakobsen

Under titlen “Det nye DLG” gav DLG’s vicekoncerndirektør Peter Skov Madsen et bud på tendenserne inden for landbruget og deres betydning for DLG, som i 2020 flytter hovedkvarteret fra Axelborg midt i København til Fredericia.

Peter Skov Madsen, vicekoncerndirektør i DLG, gav på grovvareselskabets vækstforum i Herlufmagle Hallen et indblik i landbrugets strukturudvikling, og hvordan det påvirker DLG.

- Vi vil se et faldende fodermarked, men der vil være mulighed for at tjene flere penge på specialafgrøder. Vi skal have brødhvedeproduktionen i gang, og proteinafgrøder giver mulighed for at mindske importen af sojaskrå fra Sydamerika, sagde Peter Skov Madsen, som konkluderede, at der er behov for at eksportere flere afgrøder for at skabe mere værdi, bedre indtjening og konkurrencekraft.

Færre bedrifter
Der vil også ske et fald i antallet af landbrugsbedrifter på 20 procent frem mod 2022. Inden for svineproduktion vil antallet af fuldtidsbedrifter falde med 40 procent til 2.200 i 2022, og inden for mælkeproduktion vil antallet af fuldtidsbedrifter falde med 30 procent til 2.500 i 2022.

Gennemsnitsstørrelsen på mindre planteavlsbedrifter vil falde med 11 procent til 34 ha, mens gennemsnitsstørrelsen for de større bedrifter til gengæld vil stige med 30 procent til 400 ha. Desuden forventes det, at andelen af landbrugsjorden, der er forpagtet, vil stige fra i dag en tredjedel til 50 procent i 2022.

De færre bedrifter rundt om i landet betyder, at DLG skal strømlines med færre kontorer rundt om i landet. De mest forældede vil blive lukket, mens der vil blive investeret i andre.

Samtidig er DLG i gang med at etablere et nyt kraftcenter i Bårse.
- Det vil give os et stærkere setup til at imødekomme landbrugets strukturudvikling, sagde Peter Skov Madsen.

Udvider havnekapaciteten
DLG investerer i øjeblikket store beløb i havne i både Danmark og udlandet. På Masnedø Havn bliver der investeret 150 mio. kr., så skibe op til 50.000 ton kan anløbe havnen. Det giver DLG en samlet kapacitet på 80.000 ton på Masnedø Havn. Også i Fredericia, Aarhus og Rostock Havne er DLG i gang med kapacitetsudvidelser.

Synergier ved at flytte hovedkvarter
DLG har i dag 11 fabrikker i Danmark, og Peter Skov Madsen fortalte de fremmødte om planerne med at flytte DLG’s hovedkvarter på Axelborg til Fredricia. Det nye hovedkvarter ventes klar i 2020.

- Vi tror, vi kan opnå mange synergier ved at samle hovedkvarteret med folk, der arbejder direkte i marken. Det var selvfølgelig ikke alle 200 medarbejdere, der var lige begejstrede for at skulle flytte til Fredericia. Men vi håber på en større procentdel, der flytter med, end ved statens udflytning af arbejdspladser, hvor ned mod fem procent er flyttet med. Næsten hele topledelsen har besluttet at flytte med, fortalte Peter Skov Madsen.

Afskallede kerner
Til sidst var det tid til spørgsmål, og der blev blandt andet kommenteret på, at DLG i 2017 har afregnet maltbyg med afskallede kerner som foderbyg.

- Det er ikke en måde at behandle råvarekunderne på, blev der sagt til Peter Skov Madsen.

- Jeg har ikke været inde på afskallede kerner i mit oplæg, så det vil jeg afstå fra at svare på, var Peter Skov Madsens eneste kommentar til den sag.

  • 16lnf dlg7
    Peter Skov Madsen, vicekoncerndirektør i DLG, fortalte på DLG's VækstForum, at det nye hovedkvarter i Fredericia ventes klar i 2020, og at næsten hele topledelsen flytter med. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem