Annonce
Landbrug

Elever holdt minidyrskue

Blandt børnene var det spændende at se de store traktorer i aktion. Foto: Denny Michael Jakobsen

Elever fra Landbrugsskolen i Høng inviterede omverdenen indenfor, da de holdt minidyrskue på skolelandbruget Torntofte.

Der var søde små kaniner, men også masser af hestekræfter, store maskiner og traktortræk.

Der var lidt for både store og små på årets minidyrskue på skolelandbruget Torntofte, som bliver passet af elever fra Landbrugsskolen Sjælland i Høng.

Vejret viste sig fra sin gavmilde side med masser af sol, og mange vuggestuer og børnehaver fra Høng-Kalundborg-området havde derfor om formiddagen lagt vejen forbi, så de små poder kunne se, føle og røre ved dyrene.

Der var både heste, geder, høns, kalve, kaniner og marsvin. Særligt kaninerne var populære hos børnene, som nussede dem til den store guldmedalje.

Skolens elever stod selv for at guide og fortælle gæsterne om dyrene. Deriblandt var Monique Jensen, som læser til dyrepasser, Michelle Olsson, der læser til heste manager og Fenja Møller Jensen, der læser til landmand med speciale i husdyr, som Landbrugsnyt fangede.

- Vi fortæller om dyrene og lader børnene sidde og nusse dem, så børnene får en god oplevelse. Vi har vel haft 10-15 forskellige institutioner forbi i løbet af formiddagen. Det er hyggeligt og lærerigt at give vores viden videre til dem og se dem blive glade. Vi vil gerne vise, hvad vi går og laver på skolen, fortalte de tre piger, som viste rundt ved kaniner, marsvin, geder og høns.

- Vi får mange spørgsmål om, hvad dyrene hedder, hvor gamle de er, og mange spørger, om kaninerne spiser gulerødder og halm, og så fortæller børnene om deres egne dyr derhjemme, fortalte Fenja Møller Jensen.

På grund af frygt for hesteherpes var hestestalden lukket for besøgende i år, men i hestefolden var det muligt at se elevernes egne heste.

Monique Jensen, som læser til dyrepasser, Michelle Olsson, der læser til heste manager og Fenja Møller Jensen, der læser til landmand med speciale i husdyr, var blandt de elever, der fortalte børnene om geder, høns, marsvin og her kaniner, som var yderst populære. Foto: Denny Michael Jakobsen

Maskinerne trak

Mange af børnene var dog ikke kun interesseret i dyrene, men også de store traktorer. Og dem var der mange af. En sand perlerække af traktorer i forskellige størrelser fra mange forskellige årgange og fabrikanter stod linet op. Og børnene fulgte interesseret med, da banen til traktortrækket senere på dagen blev gjort klar, og traktorerne prøvekørt af de mange unge motorinteresserede elever.

Linda Manly fra Kalundborg havde taget sit barnebarn Liam på to år med på minidyrskue, fordi, som hun sagde:

- Han er vild med traktorer.

Han havde da også været henne og se de store maskiner og kørte rundt på en legetøjsmodel af slagsen, da Landbrugsnyt kom forbi.

- Det er et godt arrangement, hvis man er interesseret i landbrug. Lige nu får landbruget ingen god omtale i medierne, men jeg håber da, at der kommer mange i løbet af dagen og ser, hvad eleverne laver og får lyst til at arbejde inden for landbruget. Det er mit indtryk, at Landbrugsskolen har et godt ry, sagde hun.

Frank Petersen fra Kærrebjerggård udstillede veterantraktorer som denne blå Ford Model 1210 fra 1983, som alle børnene gerne ville op og sidde i. Ved siden af står Ernst Hansen fra Sæby Dæk & Maskinservice. Begge er de aktive i Dansk Veteran Traktor Klub. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Quiz og veterantraktorer

Interesserede kunne på minidyrskuet få en snak med lærere og vejledere og information om de forskellige uddannelsestilbud.

I en af de store haller var der grise-tema, hvor man kunne blive klogere på grisen, og elever havde lavet quizzer med præmier. I en quiz skulle gæsterne gætte udskæringernes placering på grisen og i en anden tippe en 13'er med forskellige spørgsmål om grisen som Hvor mange unger får en gris normalt? eller Hvor stammer Duroc-racen fra? med tre svarmuligheder til hver.

Udenfor udstillede Dansk Veteran Traktor Klub en række gamle modeller, heriblandt en Ford Model 1210 fra 1983, som var meget populær blandt børnene, der ville op at sidde i den lille traktor.

- Alle ungerne ville op og sidde i den, det er nok størrelsen, der gør det. Havde jeg taget penge for det, var jeg blevet millionær, sagde traktorens ejer Frank Petersen fra Kærrebjerg i Bildsø med et smil på læben.

Han medbragte også bl.a. en rød Bukh D2-30 fra 1957 og en hvid David Brown Selectamatic 880. På Kærrebjerggård har han 85 gamle traktorer, den ældste stammer helt tilbage fra 1921.

- Det er 10. år, vi er her på minidyrskuet. Vores ungdom skal også se, at der er andet end de nye traktorer, Og så er det sjovt at komme tilbage til Landbrugsskolen og møde gamle lærere og landmænd, sagde Frank Petersen.

Frank Petersen udstillede også denne røde Bukh D2-30 fra 1957. Foto: Denny Michael Jakobsen
Liam på to år var på minidyrskue med sin mormor Linda Manly, som ses i baggrunden. Hun havde taget Liam med, fordi han, som hun sagde, er "vild med traktorer". Foto: Denny Michael Jakobsen
Mange vuggestuer og børnehaver besøgte minidyrskuet i løbet af formiddagen, hvor de nøje fulgte de store traktorer, der skulle gøres klar til om eftermiddagen, hvor de store drenge med diesel i blodet skulle dyste i traktortræk. Foto: Denny Michael Jakobsen
I den store hal var der quizzer om dyr, bl.a. denne, hvor man skulle placere udskæringerne korrekt på grisen. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Blandt børnene var det spændende at se de store traktorer i aktion. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Monique Jensen, som læser til dyrepasser, Michelle Olsson, der læser til heste manager og Fenja Møller Jensen, der læser til landmand med speciale i husdyr, var blandt de elever, der fortalte børnene om geder, høns, marsvin og her kaniner, som var yderst populære. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frank Petersen fra Kærrebjerggård udstillede veterantraktorer som denne blå Ford Model 1210 fra 1983, som alle børnene gerne ville op og sidde i. Ved siden af står Ernst Hansen fra Sæby Dæk & Maskinservice. Begge er de aktive i Dansk Veteran Traktor Klub. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frank Petersen udstillede også denne røde Bukh D2-30 fra 1957. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Liam på to år var på minidyrskue med sin mormor Linda Manly, som ses i baggrunden. Hun havde taget Liam med, fordi han, som hun sagde, er "vild med traktorer". Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Mange vuggestuer og børnehaver besøgte minidyrskuet i løbet af formiddagen, hvor de nøje fulgte de store traktorer, der skulle gøres klar til om eftermiddagen, hvor de store drenge med diesel i blodet skulle dyste i traktortræk. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • I den store hal var der quizzer om dyr, bl.a. denne, hvor man skulle placere udskæringerne korrekt på grisen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?