Flere skal have glæde af vildtkød

Lolland-Falster har noget af Danmarks bedste landbrugsjord til at producere fødevarer. Men også i naturen på Sydhavsøerne er der et skatkammer af føde i form af vildt. Og det skal udnyttes bedre, så flere kan få glæde af vildtkødets fortræffeligheder.

Det mener Foreningen for fremme af afsætning af vildt, der er opstået i forlængelse af andre initiativer, som skal udbrede kendskabet til de gode fødevarer på Lolland-Falster.

- Vi mener, at vildt er en overset kvalitetsfødevare. Det er godt kød, det er velsmagende, og hvis jagten drives ordentligt, er det også bæredygtigt og klimaneutralt, bortset fra transporten, fortæller Christian Clausen, der er formand for foreningen.

Han har selv gået på jagt i 55 år og er også formand for jægerne i Guldborgsund Kommune. Leif Mortensen, som er formand for jægerne i Lolland Kommune er næstformand i foreningen, hvis bestyrelse derudover består af Theis Olsen, skytte på Pandebjerg Gods, Henrik Ringo, økonomikonsulent i VKST og Mogens Raae, tidligere ejer af servicevirksomheden Nielsen & Rønne A/S.

Foreningen har oprettet hjemmesiden www.vildtoglaekkert.dk som afsætningskanal for vildtkødet, der primært er fasan, dåvildt og gæs. Vildtet kommer bl.a. fra Pandebjerg, Søholt og Aalholm Godser.

- Lige nu afsætter vi vildtkødet til lokale restauranter. Vi har også haft krikænder, vi har solgt til kokke, som også er begyndt at efterspørge gråænder. Vi er derfor meget interesserede i at aftage vildt fra jægere i området, hvis de skyder flere dyr, end de selv kan spise, siger Christian Clausen, som selv kommer fra Tunderup på Falster.

Til projektet har foreningen modtaget en bevilling fra LAG Lolland-Falster (Lokale Aktions Grupper).

- Nu skal vi til at finde ud af, hvordan vi griber det an, og hvordan logistikken skal være. Man kan sige, at LAG-midlerne er et tilskud til at lave fejltagelser. Man kan prøve nogle ting af, man ellers ikke kunne tillade sig, fortæller Christian Clausen.

Og logistikken kan godt være en udfordring.

- Først skal jægeren skyde vildtet. Så skal det hen til vildtslagteriet, hvor det skal renses og fjerene fjernes. Så skal det kontrolleres af en dyrlæge. Og først derefter kan det køres til restauranten, forklarer Christian Clausen.

Her i begyndelsen transporterer han selv vildtkødet til restauranterne. Vildtet klargøres hos Slagter Engdahl i Holeby, Tingsted Vildt- og Fjerkræslagteri og Dannemare Vildt- og Fjerkræslagteri. Blandt aftagerne er Hotel Saxkjøbing, Hotel Frederiksminde i Præstø, Restaurant Tempus i Maribo, Restaurant Geist på Kongens Nytorv og Restaurant Wilhelm i København.

Planen er både at sælge fersk kød, charcuterie-varer som postejer, røgvarer, spege- og grillpølser og convenience-varer, som er stort set færdige retter, der blot skal varmes i ovnen og leveres med vildtfond lige til at koge op.

- Der er mange, der er usikre på, hvordan man tilbereder vildt, så ved at have convenience-produkter med den fond, man skal bruge, kan vi lægge et sikkerhedsnet under og forhåbentlig få flere til at spise vildt, siger Christian Clausen og fortsætter:

- Der er også nogle, der har en forestilling om, at vildtkød er tørt. Og det kan det også godt være, men der er stor forskel på kødet fra en ung grågås og så en gammel grågås, der har fløjet verden rundt fem gange. Derfor skal vi også have alderssorteret de gæs, vi får ind, så vi kan give en garanti for, at de gæs, der kommer fra os, kan man bruge til en god gåsesteg, fortæller Christian Clausen.

Et andet potentiale i at få sat jagt og distribution af vildtkød mere i system er, at det kan være med til at afhjælpe landmanden fra problemer med de store mængder gæs, der er skyld i alvorlige skader på vintersædsmarkerne med stort tab til følge.

- På Lolland-Falster har vi mange overvintrende gæs, som forårsager betydelige skader. Det er noget, landmanden kan mærke på pengepungen, siger Christian Clausen, som derfor ser fornuft i at skyde gæssene, men også i at bruge dem som en ressource.

- Det er ikke rart at tale om mange døde gæs, medmindre at de bliver brugt til noget fornuftigt som god mad. Vi vil gerne gøre gæssene til en ressource i stedet for et skadedyr, forklarer Christian Clausen.

Foreningen kigger sammen med DLS (Dansk Landbrug Sydhavsøerne) og Bjarne Frost, der har stor erfaring med gåsejagt i Sydsverige på, hvordan man kan gribe opgaven an.

- Når gæssene har valgt at fouragere på en mark, hvor de forårsager stor skade, er det nødvendigt at organisere jagten sådan, at man får skudt et temmelig stort antal ud af flokken. Der er måske 1.000 gæs i sådan en gåseflok, som består af mange familier. Erfaringer fra Sydsverige viser, at hvis man kan lave ravage i hver enkelt familie, flyver flokken bort og kommer ikke tilbage. Vi skal derfor have organiseret jagten og jægerne, så vi kan leve op til målsætningen om en kraftig reduktion af markskaderne, siger Christian Clausen, som håber at have organiseringen på plads næste år.

Han opfordrer også landmænd til at tænke ind i markplanen, om der er marker, hvor gæssene godt må være.

- Det kunne være en form for "gåsebede", hvor gæssene har fred til at spise. For eksempel kan marker med spildroer være fuldstændigt dækket af fouragerende gæs, og nu er jeg ikke landmand, men måske man kunne lade være at pløje lige efter roehøsten, og i stedet lade spildroerne ligge som mad til gæssene. Det kunne være en god idé at lave nogle forsøg. Det er vigtigt, vi laver en ansvarlig forvaltning, slutter Christian Clausen.