Hård kritik af banker og andelsselskaber

Ny vandløbslov, naturråd - og det fortsatte arbejde med den fusionerede rådgivning ...

Det er nogle af de opgaver, som Dansk Landbrug Sydhavsøerne kommer til at beskæftige sig med i år ifølge formand John Nielsen.
Men det er en spådom med forbehold - som han også understregede på generalforsamlingen i Sakskøbing forleden.

- Der var nok ikke mange, der i 2017 havde forudset, at DLS skulle tage et opgør med vores andelsselskaber om de afskallede kerner i maltbyggen. Det kan være svært at forudse alt, konstaterede formanden, der i sin beretning netop også var endnu en tur om årets heftige uenigheder med DLG, Danish Agro - og Coop.

De første om afregningen på byg. Coop-striden om Samvirke og pesticider. Men John Nielsens beretning havde også ros. Eksempelvis til regeringen.

Han kvitterede for en - efter DLS-opfattelse - trods alt bedre pesticidstrategi, for opbakning fra minister Esben Lunde Larsen generelt, for fjernelse af pso-afgift, nedsættelse af bo- og gaveafgift - og ikke mindst for muligheden for at tilføre mere kvælstof på markerne.

- Men vi hviler ikke på laurbærrene. Afgifter presser stadig vores økonomi helt urimeligt. Især her i landsdelen er vi ramt af pesticidafgiften, fordi vi har mange højværdi- og specialafgrøder, fastslog John Nielsen.

Strid om afregning af maltbyg
Han konstaterede dog også, at økonomien i landbruget i 2017 generelt var positiv.

- Mælke- og svineproducenter gjorde det godt, mens de rene planteavlsbedrifter kun lige går i plus. Her i vores område måtte vi også for andet år konstatere, at vejret ikke var med os - samt at andelsselskaberne altså skar dybt i betalingen for maltbyggen, sagde John Nielsen.

- Normalt vil man forvente, at andelsselskaberne arbejder for ejerne og ikke mod ejerne. Men høsten 2017 viste, at andelsselskabernes ledelser er sig selv nærmest. Trods mine meget kraftige opfordringer til at lave en aftale om de afskallede byg-kerner, så både landmænd og selskaberne kunne se, at de fik noget positivt ud af situationen, så valgte andelsselskabernes ledelser meget nidkært at fastholde et snævert juridisk spor til at slå ejerne - landmændene - i hovedet med, lød salven fra John Nielsen - som pegede på, at selskaberne i øvrigt har haft rekordoverskud de seneste år.

- I min optik var der alle muligheder for en god løsning for begge parter. Men selskabernes ledelser valgte efter høsten desværre konfrontation og juristeri. For mig har det været en grim overraskelse at være vidne til den måde, vore egne andelsselskaber reagerede på, tilføjede han.

Banker tager sig godt betalt
Og i beretningen var der så i øvrigt også skarp kritik af finanssektoren.

- Bankerne og realkreditinstitutterne tager sig stadig alt for godt betalt for at servicere os. Mere end 100 milliarder kroner betalte vi i renter og bidrag i 2016. Da renten er meget lav, er en stor del af de 100 milliarder kroner bidrag. Bankerne undskylder sig med krav om konsolidering - samtidig med at for eksempel Danske Bank udbetaler næsten ni milliarder kroner i udbytter, sagde John Nielsen.

- Bankerne bestemmer da suverænt, hvor meget de vil udbetale i udbytter. Men det er efter min opfattelse noget luskeri at stramme gebyrskruen og fortælle, at det er staten og EUs skyld, samtidig med at der udbetales rekordstore udbytter til aktionærerne, tilføjede DLS-formanden.