Historisk tidlig høst

Årets høst tegner til at blive historisk på flere punkter. Det for Danmark usædvanligt varme og tørre klima, som begyndte i maj og er fortsat i både juni og juli, betyder, at kornhøsten på Sjælland og øerne langt de fleste steder vil være færdig allerede inden 1. august.

- Det er historisk, at vi er færdige med at høste inden 1. august. Det har vi ikke set siden 1992, siger planteavlskonsulent hos VKST, Ole Schou.

I modsætning til sidste år, hvor de store regnmængder og plørede marker sinkede høsten, er det i år gået anderledes let med at få høsten i hus. Det har givet en hurtigere høst med lavere omkostninger.

Til gengæld har varmen og tørken den konsekvens, at nogle landmænd er særdeles hårdt ramt på udbyttet.

- Nogle landmænd vil opleve at få halveret udbyttet, mens andre kommer igennem med skindet på næsen og får en hæderlig høst, siger Ole Schou og fortsætter:

- Faktisk har vi aldrig oplevet så stor variation i udbytterne som i år. Det afhænger helt af jordtype, og hvor meget nedbør der er kommet lokalt. Men det er gået værst ud over vårafgrøderne, forklarer Ole Schou.

Rodnettet i vårafgrøderne har flere steder ikke nået at slå rødder i de dybere, fugtigere jordlag, og rødderne har derfor stået i de øverste og mere tørre jordlag.

Det er ikke kun Danmark, der har været ramt af tørken. Også i vores nabolande har man været hårdt ramt, blandt andet i det nordlige Tyskland og Polen og i særdeleshed i Sverige.

- I Sverige ser forholdene endnu værre ud. Her er der marker, der slet ikke er nogen brugbare afgrøder på, siger Ole Schou.

Når det kommer til specialafgrøder som spinat og grønne ærter, er årets høst også ramt af det tørre klima fra maj til juli.

- Lige nu er vi 50 procent gennem høsten af spinatfrø, og vi bliver nok færdig i løbet af de næste otte dage. Vi plejer først at være færdige med de sidste marker omkring 20.-25. august. Planterne er korte og kompakte, så det påvirker udbyttet negativt. Vi kan sagtens ende med 50 procent udbytte i forhold til normalt, fortæller Jens-Olav Høst Hansen, frøavlschef hos Vikima Seed.

Hos spinatfrøavlerne varierer udbytterne også meget fra egn til egn. I Nordsjælland, hvor foråret startede tidligere, og hvor man derfor har haft en længere vækstperiode, kan nogle avlere se frem til at høste et bedre udbytte end normalen, mens man særligt på det vestlige og nordlige Lolland er hårdt ramt af tørken.

- Der vil man nok se udbytter under 50 procent, oplyser Jens-Olav Høst Hansen.

Han oplyser også, at det ikke tidligere har været nødvendigt at vande spinatmarker, og at mange avlere derfor ikke har haft det nødvendige vandingsudstyr, men dem, der har haft mulighed for at vande, kan se frem til bedre udbytter.

Hos Vikima Seed i Holeby, som producerer et stort antal grøntsags- og blomsterfrø, er det især høsten af purløg og hybrider af vinterraps, der tegner til at få de bedste udbytter.

Avlerne af grønne ærter har også haft en elendig sæson.

- Det er gået dårligt for at sige det lige ud. Ærterne har ikke fået vand, da de blomstrede. Mange steder er der 50 procents udbyttenedgang. Hos de økologiske ærter har der været luseproblemer, som vi ikke har set før, fortæller Bent Ole Jensen, driftsleder på Strandegård og formand for Producentforeningen af grønne ærter.

En høst på omkring 3 t pr. ha. mod normalt 5,5 t pr. ha. siger næsten det hele.

- De grønne ærter er meget følsomme over for tørken. Det betyder, at de ikke sætter så mange bælge, de sætter måske 2-3 bælge mod normalt omkring 7 stykker, siger Bent Ole Jensen.

På Strandegård lige nord for Feddet må Bent Ole Jensen i stedet glæde sig over gårdens blåbærplantage på tre ha.

- Blåbærsæsonen har aldrig været bedre. Blåbærrene bliver vandet, så de får masser af vand og varme, og de er søde og saftige, siger Bent Ole Jensen.

Blåbærplantagen ligger på Feddet, og har man mod på det, er der lige nu selvpluk af de økologiske blåbær.