Joachim har grise med hele haler

Grisene har krølle på halen i svinestaldene hos Joachim Clausen på Ledbjerggård i Nyrup ved Stenlille. Den 25-årige svineproducent deltager i et projekt sammen med videnscentret Seges, der skal kortlægge, hvordan dansk landbrug kan finde en vej henimod grise med hele haler.

- I projektet skal vi finde metoder til at undgå halebid i konventionel svineproduktion. Vel at mærke uden at ændre i antallet af grise eller i rodematerialet. Og vi skal finde ud af, hvilke situationer der udløser halebid, og hvad vi kan gøre for at forebygge det. Det skulle gerne føre til en guideline til hele haler i konventionel produktion, forklarer Joachim Clausen.

Han blev uddannet agrarøkonom fra Høng Landbrugsskole i 2014 og købte for fem år siden gården Holmegård. Han har overtaget sin fars grise på Ledbjerggård, og to andre ejendomme indgår også i svineproduktionen på sammenlagt 570 søer og 20.000 slagtesvin.

- Jeg har valgt at beskæftige mig med svineproduktion, fordi jeg synes, det giver flere ting at fordybe sig i, og man er mindre afhængig af vejret. Man kan selv gøre noget med de parametre, man kan rykke på og skabe resultater og sørge for, at dyrene har det godt, siger Joachim Clausen.

- Jeg begyndte at tænke, hvorfor klipper jeg egentlig halerne af. Derfor begyndte jeg at eksperimentere med at undgå halekupering, og da Seges søgte folk til projektet, meldte jeg mig, så havde jeg nogen til at hjælpe mig med det, fortsætter han.

Efter i starten at have eksperimenteret med grise med hele haler i to ugehold tog han skridtet fuldt ud i oktober 2018 og stoppede med halekupering i hele besætningen.

- Der har været flere tilfælde af halebid, men jeg synes, det har været på et niveau, jeg kan håndtere. Produktiviteten er ikke påvirket, siger Joachim Clausen.

De foreløbige erfaringer viser, at tilfælde af halebid særligt slår ud, når grisene har stresssymptomer, og der sker noget uventet.

- Hvis der for eksempel sker nedbrud på ventilationen, så reagerer grisene prompte på det. På et tidspunkt var der også et influenza-udbrud i den ene stald, og ved sygdomstilfælde slår det betydeligt ud, eller hvis foderanlægget ikke kører ordentligt, forklarer Joachim Clausen.

- Sygdomme kan man ikke helt undgå, men det vi selv kan styre som foder, temperatur og ventilation, det følger vi nøje. Vi er meget bevidste om at måle gulvtemperaturen ved nye grise og tjekke, at fodermaskinen har den formalingsgrad, den skal have, fortsætter han.

Joachim Clausen har fire medarbejdere, og selvom de sparer tid på ikke at halekupere, bruger de samlet set mere tid i svinestalden for at undgå halebid.

- Vi bruger nok et par timer mere om ugen end før til ekstra opsyn og på at følge op på halebid. Der er flere grise, der skal behandles, så der ikke går betændelse i, siger Joachim Clausen.

Når de holder opsyn, kigger de blandt andet efter, om der er nogle grise, som trykker halen ind til sig, da det kan indikere, at en anden gris er efter den.

- Så prøver vi at hænge noget beskæftigelsesmateriale op, det kan være en spand med et reb i, en bold, eller papirsække, de kan tygge i. Der skal ikke så meget til, bare det, at der sker noget nyt, kan fjerne grisenes fokus fra halebid, fortæller Joachim Clausen.

Han demonstrerer det ved at smide en papirsæk ind i stalden, og grisene kaster sig straks over sækken, som de gumler lystigt på. I alle staldene er også placeret brædder, som grisene kan bide i.

Er der særlige problemgrise, bliver de flyttet over i en anden stald sammen med andre problemgrise.

- Af en eller anden grund bider problemgrisene ikke i hinandens haler, når de bliver sat sammen, fortæller Joachim Clausen.

Projektet løber frem til udgangen af 2020, og Joachim Clausen kan godt anbefale andre svineproducenter med en sund besætning at eksperimentere med hele haler.

- Har man en sund besætning, synes jeg, at det er noget, man skal give et ihærdigt forsøg. Jeg synes, at jeg har svært ved at forsvare at gøre grisen skade, bare fordi jeg kan spare tid i stalden ved at halekupere. Det er forbrugerne, der bestemmer, hvad vi skal producere, og de forlanger, at vi ændrer vores produktionsformer. Derfor vil jeg gerne være med til at vise vejen frem, siger Joachim Clausen.

Han blev sidste år valgt til bestyrelsen i Landboforeningen Gefion, hvor han blev opfordret til at stille op. Han sagde ja, da han syntes, at der i bestyrelsen manglede en, de unge landmænd kan spejle sig i.

- Jeg vil gerne være med til at forbedre landbrugets image. Der skal være åbenhed, og vi skal vise, at vi rykker os, siger han.

Derfor har han også selv netop meldt sig til skoletjenesten, så han kan vise, hvad han går og laver til hverdag.

- Jeg har ikke noget at skjule, og jeg siger altid ja, hvis der er nogle, som vil ind og kigge i stalden, slutter han.