Annonce
Landbrug

Madens Folkemøde søger frivillige

Engestofte Gods har fået støtte af Realdania til renoveringen af den gamle lade, som skal være centrum for de største debatter på Madens Folkemøde. Foto: Jan Knudsen

Lolland-Falsters nye Madens Folkemøde bygger på et fundament af frivillighed, og derfor søges der nu frivillige til det stort anlagte event 10.-11. maj på Engestofte Gods.

Bornholm har et folkemøde, Hirtshals har et folkemøde om natur, Mors har et kulturfolkemøde, og til maj får Lolland-Falster et folkemøde om mad. Det foregår nærmere bestemt 10.-11. maj på Engestofte Gods lige på grænsen mellem Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Idéen med Madens Folkemøde er at få gang i en samtale om, hvor vi skal hen som madland, både når det kommer til natur, fødevareproduktion og -forædling, fælles måltider, gastronomi og sundhed. Det skal ske ved debatter, workshops om madhåndværk og et madmarked, hvor fødevareproducenter giver smagsprøver på gode fødevarer.

Der vil desuden være et særligt område for børn og unge med undervisning og skolekøkken, hvor de bogstaveligt talt kan få fingrene ned i bolledejen og lære om madlavning.

Men for at Madens Folkemøde kan lykkes, er der behov for frivillige hænder, og derfor søges der nu frivillige. I alt skal der bruges i omegnen af 500 frivillige.

- Madens Folkemøde bygger på et fundament af frivillighed, der er ingen i bestyrelsen, som får løn for arbejdet. Hovedparten skal være lokale kræfter, som får lov at være med til at forme folkemødet, så vi håber på stor lokal opbakning, siger kommunikationsansvarlig Stephen Kastberg Haar.

Et væld af opgaver

Der bliver brug for frivillige til at varetage mange forskellige opgaver, som blandt andet at opsætte og nedtage scener, stande, borde og bænke, til at hjælpe med at renholde pladsen, til at styre parkering, til indgangen, til logistik og koordinering og til at hjælpe besøgende med at finde rundt. Der er også behov for folk, der kan står for scenearbejdet, et design- og dekorationsteam, barteam og tjenerteam.

- Som frivillig kommer man til at være med til at skabe et stort event fra bunden af, som skal være vedvarende. Man bliver en del af et fællesskab og er med til at støtte lokalområdet og de lokale fødevareproducenter. Som frivillig får man mad og forplejning, og vi håber, når man står lørdag aften og får en øl, at man siger, wow, hvor er det fedt at være med til. Derfor opfordrer vi også til, at man melder sig som frivillig sammen med familie eller venner, da man har mulighed for at være på samme hold og dele oplevelserne med hinanden, siger Stephen Kastberg Haar.

Er du interesseret i at være frivillig på Madens Folkemøde 10.-11. maj, kan du tilmelde dig på hjemmesiden: Her
Er du fra en forening kan du skrive til Viktoria Sjødahl på denne mail
Du kan læse mere om at være frivillig på deres hjemmeside

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste udkalde for stande

Madens Folkemøde har kunnet mærke stor opbakning fra foreninger og fødevareproducenter og er man interesseret i at få en stand eller har en idé til en workshop inden for eksempelvis madhåndværk eller et arrangement for børn og unge, er det ved at være sidste udkald.

"Debatter og talks" bliver det største tema på Madens Folkemøde, og der har været så stor interesse for at være med, at der bliver udvidet fra tre til fem scener. Arrangørerne er dog endnu ikke klar til at melde ud, hvem debattørerne er. Et fuldt program over de forskellige events ventes at være klar til april.

Drivkræfterne bag Madens Folkemøde tæller bl.a. kok og iværksætter Claus Meyer, Mette Egeskov fra Engestofte Gods, Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i tænketanken Cevea, som er bestyrelsesformand for Madens Folkemøde, Henrik Høegh, viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere fødevareminister, Peter Engberg, tidligere koncernchef i Nykredit og formand for Business LF og Kim Rahbek, restauratør og iværksætter bag Sticks N' Sushi.

  • Engestofte Gods har fået støtte af Realdania til renoveringen af den gamle lade, som skal være centrum for de største debatter på Madens Folkemøde. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele