Annonce
Landbrug

Mere kontrol med grundvandet

Miljøminister Lea Wermelin (S) besøgte forleden Bjellekær Kildeplads i Veksø. Her hentes der grundvand op, og området er udpeget til at være et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Grundvandet vil fremover blive undersøgt for 400 pesticider og nedbrydningsstoffer. I dag overvåges grundvandet kun for 40.

Allerede fra i år bliver grundvandet undersøgt for 10 gange flere stoffer end tidligere. En massescreening af cirka 350 nye pesticidstoffer, der ikke tidligere er målt for, sammen med de nuværende 41 pesticidstoffer på overvågningsprogrammet betyder, at grundvandet undersøges for næsten 400 forskellige pesticidstoffer.

- Man skal være tryg som dansker, når man drikker vandet fra sin vandhane. Der har været alt for mange eksempler i de seneste år på, at vi har fundet rester af sprøjtemidler i vores drikkevandsboringer. Derfor er det vigtigt, at vi nu får et mere fintmasket net af undersøgelser af grundvandet, som tager langt flere stoffer med, og som giver os et billede af, hvordan vores grundvand har det, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Hun besøgte forleden både virksomheder, som arbejder med rensning af drikkevand og reduktion af vandspild, og vandforsyninger, som sørger for godt rent drikkevand til danskernes haner.

Hun var blandt andet forbi Ledøje Vandværk, hvor der tidligere i år blev fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevandet i Ledøje, hvilket betød, at vandet ikke kunne drikkes i en periode. Hun besøgte også Insatech i Præstø, der beskæftiger sig med rensning af drikkevand.

Rundturen på Sjælland sluttede ved Bjellekær Kildeplads i Veksø, hvor forsyningsselskabet Hofor fremviste et beskyttelsesområde omkring en vandboring (BNBO). Netop nu kører en retssag, hvor Landbrug & Fødevarer har stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet for at have godkendt Egedal Kommunes forbud mod brug og opbevaring af pesticider i området, da landbruget ikke mener, at der er lovhjemmel til at udstede et forbud.

250 boringer granskes

Screeningen af de 350 nye pesticidstoffer er planlagt udført i 250 ud af de omtrent 1.000 overvågnings-boringer. Formålet med screeningen er at få et første billede af, om der er andre pesticidstoffer, der bør indgå i vandforsyningernes boringskontrol eller i det generelle overvågningsprogram.

- Beskyttelsen af drikkevandet er en helt afgørende opgave for mig og regeringen. Derfor sætter vi nu gang i denne omfattende screening, og vi vil også gå i gang med en kortlægning af de generelle udfordringer, så vi kan sikre en bedre beskyttelse af drikkevandet. Vores drikkevand er unikt i forhold til resten af verden. Det har vi et særligt ansvar for at passe godt på - også til kommende generationer, siger Lea Wermelin.

Det forventes, at de endelige analyseresultater fra screeningen vil kunne offentliggøres i begyndelsen af 2020.

Screeningen er en del af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 på anbefaling fra pesticidarbejdsgruppen under Vandpanelet.

- Der har været alt for mange eksempler i de seneste år på, at vi har fundet rester af sprøjtemidler i vores drikkevandsboringer, siger miljøminister Lea Wermelin, som forleden besøgte netop en af disse drikkevandsboringer ved Bjellekær Kildeplads. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet
  • Miljøminister Lea Wermelin (S) besøgte forleden Bjellekær Kildeplads i Veksø. Her hentes der grundvand op, og området er udpeget til at være et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Foto: Miljø- og Fødevareministeriet
  • - Der har været alt for mange eksempler i de seneste år på, at vi har fundet rester af sprøjtemidler i vores drikkevandsboringer, siger miljøminister Lea Wermelin, som forleden besøgte netop en af disse drikkevandsboringer ved Bjellekær Kildeplads. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen