Annonce
Landbrug

Minus trods travlhed og øget salg

Torben Flinch, direktør i Østdansk Landboforening (th.) kunne konstatere en omsætningsfremgang på 1,7 mio. kr. i 2018, men årsresultatet var tynget af kursreguleringer og hensættelser. Til venstre formand Jørgen Petersen. Foto: Denny Michael Jakobsen

Hensættelser og kursreguleringer giver minus i årsresultatet for Østdansk Landboforening, som ellers har oplevet en stigning i omsætningen.

Medlemstallet i Østdansk Landboforening ligger nogenlunde stabilt med i øjeblikket 662 medlemmer, hvoraf 402 er aktive medlemmer. Sidste år var der 679 medlemmer. Der er altså en lille nedgang på 3 procent.

Til gengæld har landbforeningen i 2018 oplevet en øget omsætning af service- og rådgivningsydelser.

- Vi har en stigning på 1,7 mio. kr. i omsætning, uden at vi har hævet timepriserne til rådgivning og service, konstaterede Torben Flinch, direktør i Østdansk Landboforening, da han på årets generalforsamling gennemgik årsresultatet.

Alligevel endte 2018-regnskabet med et minus på 305.000 kr. på grund af hensættelser og kursreguleringer.

- Det skyldes, at vi har et forsigtighedsprincip, der gør, at alle, som skylder os penge i mere end 90 dage, lægger vi ind under hensættelser. Men det viser sig jo som regel, at de betaler, forklarede Torben Flinch, som vedkendte sig, at det så lidt voldsomt ud med et tab på tilgodehavender på 328.000 kr. i 2018-regnskabet.

Tabet på kursreguleringer bidrog til et minus på 88.000 kr. i 2018-regnskabet mod et plus på 365.000 kr. i 2017.

- Men hvis vi skulle gøre de finansielle indtægter op her og nu, ville tallet være i plus, så meget har det rettet sig i år, fortalte direktøren.

Udgifterne til lønninger og IT steg også i 2018, men samlet set erklærer Torben Flinch sig tilfreds.

- Set med mine øjne er det tilfredsstillende, da det kun er hensættelser og kursreguleringer, der er årsag til et minus, men det irriterer mig da, at der er minus, som han sagde.

Travlt år på kontoret

I mange år har man i Østdansk Landboforening haft fremgang i antallet af regnskaber, hvilket også var tilfældet i 2018, hvor økonomikontoret havde travlt med at hjælpe landmændene med regnskaber, budgetter og analyser, som bankerne efterspørger.

- Rådgivning og service om regnskab, revision og skatteoptimering er vores største forretningsområde, og derfor investerer vi betydeligt i effektiv digitalisering af regnskabsarbejdet og efteruddannelse af medarbejderne, sagde formand Jørgen Petersen.

På planteavlskontoret i Rønnede har der også været udskiftninger i løbet af 2018, hvor John Voss er ny planteavlschef. Derudover er der kommet en ny planteavlskonsulent, der skal være forsøgskoordinator og en ny forsøgsassistent.

- Vi har nu et toptunet team og fagligt meget stærkt planteavlskontor igen, så nu ser vi fremad, sagde Jørgen Petersen.

Blandt andet er arbejdet med at arrangere Store Frødag 19. juni gået i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologisk satsning

Også på økologiområdet oprustede Østdansk Landboforening i 2018 med Hans Bach, som er ny økologi- og gårdbutikkonsulent. I 2018 gennemførte Østdansk Landboforening 12 omlægningstjek for landmænd, som ønsker en afklaring af, om økologi er noget for dem. I 2019 forventer foreningen at gennemføre 20 omlægningstjek. Målet er en tilgang på 15 nye økologiske kunder i 2019.

- Vi har i 2018 igangsat et projekt, som skal hjælpe ejere af gårdbutikker og staldgårdssalg med at blive mere professionelle til at afsætte deres varer og dermed forbedre indtjeningen. Vi forventer at hjælpe 25 landmænd og gartnere i løbet af det næste år, sagde Jørgen Petersen.

  • Torben Flinch, direktør i Østdansk Landboforening (th.) kunne konstatere en omsætningsfremgang på 1,7 mio. kr. i 2018, men årsresultatet var tynget af kursreguleringer og hensættelser. Til venstre formand Jørgen Petersen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader