Mosteri er blevet genrejst

Det skal være muligt at drive landbrug uden at sætte sig i dyb gæld. Det mener en gruppe unge mennesker, som er gået sammen om at genrejse det gamle Farendløse Mosteri sydøst for Ringsted.

Der har været æbleplantage på adressen siden 1912 og mosteri fra 1938 til 2004 drevet af familien Jochumsen gennem tre generationer. Så for mange i det midtsjællandske område har det været et kærkomment gensyn, at mosteriet nu er blevet genetableret, så der kan mostes æbler også fra private haver.

I 2015 overtog syv unge mennesker det gamle mosteri, efter at der i en periode havde været drevet engros-blomsterhandel fra stedet, og de har med hjælp fra naboer fået istandsat den gamle æblepresse fra Rynkeby Maskinfabrik fra 1945.

Landbrugsnyt tog på besøg på mosteriet for at høre lidt om tankerne bag og mødte tre af initiativtagerne 35-årige Sandra Villumsen, 32-årige Simon von Siebenthal og 27-årige Jens Hansen.

- Vi havde en drøm om at købe et sted og etablere en jordbrugsfond, hvor man i fællesskab kan få gang i en produktion og samarbejde lokalt ud fra nogle principper, vi kan stå inde for som fx at det skal være sprøjtefrit. Tanken er at eksperimentere med smålandbrug, både hvad angår driftsformer og ejerskabsformer. Vi er nu syv små selvstændige virksomheder, som deler produktionslokaler og hjælper hinanden, fortæller Sandra Villumsen, som har en kandidat i miljø og bæredygtighed fra Lund Universitet og har arbejdet i Landsforeningen Praktisk Økologi.

Det er dog ikke sådan lige at etablere en erhvervsdrivende fond. Blandt andet kræver det minimum 300.000 kr. i grundkapital, så det arbejdes der fortsat på.

Simon von Siebenthal er formand for Frøsamlerne i Danmark og arbejder til dagligt hos VKST Field Trials. Han betegner først og fremmest Farendløse Mosteri som et producentfællesskab.

- Vi deles om udgifterne til ejendommen, men driver hver vores virksomhed i et producentfællesskab, hvor vi hjælper hinanden som gode naboer, passer hinandens dyr og sælger hinandens produkter på markeder. Men det handler også om livet på landet og at finde modeller for, hvordan jorden kan blive på danske hænder. Ligesom med andelseje, så giver det god mening, at vi for eksempel ikke behøver at have hver vores mosteri, forklarer Simon von Siebenthal.

Jens Peter Bak fra Nagelsbjerg Vin, som lejer sig ind på ejendommen, benytter bl.a. produktionslokalerne og æblepressen til sin æblevin. Til gengæld hjælper han Simon, Sandra og Jens med viden og sparring om cider og æblevinproduktion.

De råder over syv ha, hvoraf cirka to ha er frugtplantage med hovedsageligt 12 æblesorter fordelt på omkring 600 gamle træer, og derudover er der lidt kirsebær, pærer og blommer.

- Der er ingen af os, som har lyst til at forgælde os og købe en gård til 60 mio. kr. Det er vigtigt, at der er plads til både store og små landbrug, hvis vi skal have gjort landdistrikterne interessante for folk, supplerer Sandra.

Hun driver virksomheden Kirsebær og Kørvel, hvor hun producerer grøntsager og krydderurter til restauranter.

Jens Hansen, som studerer agronomi på Københavns Universitet, har oprettet virksomheden Morgendagens Mælk, hvorfra han vil producere frisk mælk fra en besætning af røde danske malkekøer. På sigt er det tanken at sælge upasteuriseret mælk og yoghurt fra den gårdbutik, de netop er ved at indrette ved mosteriet.

Fra gårdbutikken skal der også sælges æblemost, cider, æblevin, grøntsager fra Sandras køkkenhave og honning fra Kims Biavl, som også har lejet sig ind på gården, hvor han har slyngerum.

- Jeg har allerede fået en del henvendelser fra folk, som har vist interesse, så jeg mener bestemt, at der er et nichemarked for upasteuriseret mælk, siger Jens Hansen, der bl.a. har siddet i bestyrelsen for Permakultur Danmark, som arbejder for produktion af fødevarer i samspil med naturens økosystemer.

- Jeg bruger holistisk afgræsning, hvor køerne afgræsser et afgrænset område ad gangen og så flyttes videre. Det udspringer bl.a. af permakulturen, forklarer Jens.

I æbleplantagen holdes græsset også nede ved hjælp af principperne i holistisk afgræsning, hvor får af racen Shropshire flyttes rundt.

- De spiser ikke barken, kun blade og græsset, som er det værste ukrudt for æbletræerne, forklarer Jens.

2018 var et fantastisk æbleår på grund af de mange solskinstimer, og Farendløse Mosteri tappede 20.000 L æblemost på den gamle æblepresse, der giver en fyldig og ufiltreret most.

Hele arbejdet med håndteringen af æblerne foregår ved håndkraft, og æblemosten sælges i de lokale brugser i området og på markeder som Madens Folkemøde.

Årets æblehøst tegner langt fra god, da æbleplantagen blev hårdt ramt af nattefrosten i maj.

- Det har ikke været et problem før med frost i maj, så vi tænkte, at det går nok. Men nattefrosten har været hård ved æbletræerne, erkender Sandra.

Der er derfor rigeligt med kapacitet i mosteriet til, at private ligesom i gamle dage på Farendløse Mosteri kan få lavet most af deres æbler på den gamle æblepresse.

Man skal minimum have 25 kg for at få lavet most af sine æbler. Æblepressen tager 250-300 kg ad gangen, så man skal have minimum 250 kg for at få lavet most kun af sine egne æbler, ellers laves mosten sammen med andre æbler, pasteuriseres og tappes i en tre liters bag-in-box med etiket med navn bagpå.

Æblerne må ikke være nedfaldsæbler på grund af risiko for patulin, der er en jordbakterie, som ikke forsvinder ved pasteurisering.

Man kan få lavet most fra 1. oktober eller efter aftale afhlngigt af sæsonen. Læs mere på www.farendloesemosteri.dk