Annonce
Landbrug

Nyt samarbejde skaber fælles vin-brand

Preben Jørgensen, Vester Ulslev Vingaard, forventer at kunne høste mellem fire og fem tons druer om knapt 14 dage. Foto: Anders Knudsen

Vingaard, er ved at gennemføre et generationsskifte.

74-årige Preben Jørgensen har på Vester Ulslev Vingaard siden årtusindeskiftet drevet sin specialproduktion af kraftige, intense rødvine lavet på tørrede druer, hvor italienske Amarone er forbilledet.

Vinene fra Vester Ulslev har vundet et utal af danske og udenlandske hædersbevisninger og medaljer gennem tiderne. I 2017 og 2018 alene blev det til fem internationale guldmedaljer.

- Men nu er tiden kommet til at give stafetten videre. Jeg vil kalde det rettidig omhu. Min kone og jeg skal til at tilpasse vores tilværelse, lyder det fra Preben Jørgensen.

Preben Jørgensen med en rødvin påført det fælles brand og signatur fra Garbolund Vingård og Vester Ulslev Vingaard. I baggrunden ses Preben Jørgensens mange hæderspokaler, som hans vine med tiden har kastet af sig. Foto: Anders Knudsen

Samarbejde med Garbolund

Preben Jørgensen er derfor indgået i et samarbejde med Garbolund Vingård i Annisse ved Helsinge i Nordsjælland, der er drevet af Jette Haugaard.

Hun har i de sidste mange år produceret og eksperimenteret med naturvine og opnået flotte florale og farverige resultater samt en stor opmærksomhed.

- Nu er tiden moden til at samle produktionslinjerne og folde en samlet flot bred vifte ud med danske kvalitetsvine under et fælles stærkt brand, fortæller Preben Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langsomt generationsskifte

Samtidig er de to vingårde som et samlet projekt under et generationsskifte, hvor parret Rigmor og Bertel Baagøe skal føre begge produktionslinjer sammen og videre ud i fremtiden.

Der er tale om et langsomt generationsskifte, hvor de to generationer i fællesskab vil forvalte produktionen af deres vine.

I praksis betyder det, at Preben Jørgensen nu sammen med Rigmor og Bertel Baagøe forpagter jorden med vinmarken ved Vester Ulslev af Dalbakkegård, der tæller 1,26 hektar med 3,5 kilometer rækker med druer.

- Det betyder, at dyrkningen af druer, høsten og den efterfølgende tørring vil ske i Vester Ulslev, mens vinproduktionen vil ske på Garbolund Vingård, fortæller Preben Jørgensen og tilføjer.

- Det er en dejlig følelse at oplære en ny generation over de næste år. At videreføre og sikre Vester Ulslev Vingaards helt unikke metoder og vine er mig en stor glæde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles signatur

Vinene fra Garbolund Vingård og Vester Ulslev Vingaard har nu fået en fælles signatur gennem det nye samarbejde og den fælles grafiske profil.

Alle vine er naturvine. Det vil sige, at vinene er lavet med et minimum af indgriben fra vinmageren. Vinene er spontangærede, ufiltrerede og uden, eller kun med en minimal mængde tilsætning af, det mest nødvendige tilsætningsstof, nemlig svovl.

I disse dage står druerne flotte, modne og mørkerøde på de 3,5 kilometer vinstokke ved Vester Ulslev, og høsten står for døren.

- Vi har planlagt at høste, som jo foregår ved håndkraft, om godt 14 dage. Jeg forventer, at det bliver til mellem fire og fem tons druer, der i sidste ende kan blive til mellem 1.500 og 2.000 flasker, fortæller Preben Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flytter til noget mindre

Hvornår Preben Jørgensen endeligt træder ud og overlader stafetten helt og holdent til Rigmor og Bertel Baagøe er endnu uvist.

- Så indtil videre har jeg ansvaret for at passe vinmarken, fortæller Preben Jørgensen.

Men de første skridt er altså taget for Preben Jørgensen og hans hustru - også på den private front, hvor gården med tilhørende 1,7 hektar grund er sat til salg.

- Vi har planer om at flytte til noget mindre i Handermelle, så vi kan gøre tingene på et lavere blus end hidtil, fortæller Preben Jørgensen, der dog også i en årrække har arbejdet som konsulent for Danida, hvor han sørger for implementering af elektrificeringsprojekter i Afrika - senest i Mail, Mozambique og Benin.

- Det fortsætter jeg med en tid endnu, lyder det fra Preben Jørgensen.

  • Preben Jørgensen, Vester Ulslev Vingaard, forventer at kunne høste mellem fire og fem tons druer om knapt 14 dage. Foto: Anders Knudsen
  • Preben Jørgensen med en rødvin påført det fælles brand og signatur fra Garbolund Vingård og Vester Ulslev Vingaard. I baggrunden ses Preben Jørgensens mange hæderspokaler, som hans vine med tiden har kastet af sig. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen