Annonce
Landbrug

Nyt tørreri skal hjælpe til efter rekordsommer

Direktør i Vikima Seed Kim Nielsen smadrede, som traditionen foreskriver det, sit glas på den nye tørrehal. Antallet af stykker, glasset brød i, svarer til antallet, bygningen står. Det kan afsløres, at den bliver stående vældig længe. Foto: Jan Knudsen

Vikima Seed havde forleden stort rejsegilde på ny tørrehal.

Hvis Vikima Seed på Lolland var et af de mange milliarder frø, de sender ud i verden, ville de få ros for deres gode vækst.

Forleden var der atter rejsegilde på fabrikken i Erhvervsparken i Holeby. Skelettet til en ny tørrehal er rejst, og til september vil den færdigbyggede hal fyldes med maskineri og kassevis af frø, der skal tørres, før de sendes ud i den vide verden.

- Det nye tørreri kan give et plus på 80 procent af vores nuværende kapacitet. Før kunne vi tørre 100 tons, fra 1. september bliver det 180 tons, forklarer direktør Kim Nielsen, Vikima Seed.

Han glæder sig over den seneste investering på seks millioner kroner - en lille del af enorme investeringer i fabriksanlægget ved Holeby på i alt 40 millioner kroner over de seneste 18 måneder. Det er blevet til to nye lagerhaller på i alt 6.000 kvadratmeter, seks nye siloer, nyt renseri, nyt pakkeanlæg, nye læsseramper, nye adgangsveje og meget andet.

- Nu er jeg lidt træt af byggeprojekter. Men jeg bliver aldrig træt af vækst, nye ordrer, flere hektar, nye målsætninger, bedre udnyttelse af ressourcer, glade kunder, effektivisering og glade, motiverede medarbejdere, sagde direktøren i sin tale til medarbejdere, håndværkere og samarbejdspartnere.

Vikima Seed leverer grøntsagsfrø fra lokale landmænd i Østdanmark til hele verden - blandt andet halvdelen af verdens spinatfrø. Og som en anden frøfabrikkernes Skipper Skræk har Holeby-virksomheden vokset sig bomstærk.

- Vi har ansat 12 nye medarbejdere. Når høsten går i gang, arbejder fabrikken 24 timer i døgnet, seks dage om ugen, fortæller Kim Nielsen, der forventer et fantastisk år.

- 2018 var rigtig skidt, både for landmændene og os. Alt var tørt, og intet kunne vokse. Men i år ser det rigtig godt ud indtil videre. Sådan en jævn dansk sommer er rigtig god for os, siger Kim Nielsen, der også får gode rapporter fra fabrikkerne i Frankrig og USA.

Med alle de nye investeringer i Holeby er frøet nu lagt til et blomstrende rekordår for Vikima Seed.

Kim Nielsen takkede samarbejdspartnere, håndværkere, ejerne og medarbejderne, og så var der sushi og pølser. Foto: Jan Knudsen
  • Direktør i Vikima Seed Kim Nielsen smadrede, som traditionen foreskriver det, sit glas på den nye tørrehal. Antallet af stykker, glasset brød i, svarer til antallet, bygningen står. Det kan afsløres, at den bliver stående vældig længe. Foto: Jan Knudsen
  • Kim Nielsen takkede samarbejdspartnere, håndværkere, ejerne og medarbejderne, og så var der sushi og pølser. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?