Annonce
Landbrug

Semler Agro åbner afdeling i Våbensted

John Deeres maskiner bliver fremover solgt og serviceret fra det gamle Faxe-depot i Våbensted, hvor Semler Agro har åbnet ny afdeling. Foto: Arkiv

Semler Agro har etableret nyt værksted og salgskontor i Våbensted, som skal give nærhed til kunderne og sikre oppetiden for landbruget på Lolland-Falster.

Semler Agro udvider sin geografiske dækning fra mandag den 2. september, når virksomheden overtager nøglerne til en ny afdeling i det gamle Faxe-depot på Maribovej 163 i Våbensted mellem Sakskøbing og Maribo.

Den nye lokation vil bestå af et stort værksted, et salgskontor og et lokalt lager, der løbende ud- og ombygges over de næste tre til ni måneder. I løbet af den første måned vil værkstedet og salgskontoret blive bemandet af montører, sælgere og en afdelingsleder.

Ambitionen er at give de lokale landmænd på Lolland-Falster adgang til moderne maskineri og en pålidelig forsyningssikkerhed af reservedele.

- Det var et naturligt skridt for os at åbne en afdeling på Lolland-Falster, og vi er glade for vores nye lokation, som er centralt placeret ude i det åbne land. Afdelingen er derfor let at komme til og fra med store maskiner. Landbruget på Lolland-Falster har mange højværdiafgrøder som sukkerroer og græsfrø, der kræver moderne og højteknologiske landbrugsmaskiner, siger Morten Buus, direktør i Semler Agro.

I Juni meldte Semler Agro ud, at man ville være eneforhandler af John Deere-landbrugsmaskiner, efter at man ikke kunne nå til enighed med Søllested Maskinforretning, der igennem mange år har solgt John Deere. Søllested Maskinforretning er nu i stedet blevet Case IH-forhandler.

- Det er vigtigt for os, at vi har fagspecialiserede medarbejdere med lokal erfaring, siger Morten Buus, direktør i Semler Agro. Foto: Arkiv

Ansatte skal have lokalkendskab

Semler Agro vil ansætte medarbejdere, som alle er lokalt forankrede og kender landbrugsbranchen på Lolland-Falster indgående.

- Vi har en størrelse, hvor vi kan tilbyde både ekstra ressourcer og specialister, og hvor afdelingerne supporterer hinanden på kryds og tværs. Det er vigtigt for os, at vi har fagspecialiserede medarbejdere med lokal erfaring, men vi kommer også til at samarbejde tæt med vores forretninger i Næstved og Odense. Vores ambition for den nye afdeling er at optimere hverdagen for de lokale landmænd ved at tilbyde højteknologiske kompetencer og herunder sikre de allerbedste oppetids-betingelser, siger Morten Buus og fortsætter:

- Landmændene på Lolland-Falster har grundet de mange højværdiafgrøder brug for maksimal præcision. Og gennem et såkaldt referencesignal til GPS-styring, der i fagsprog kaldes RTK, er det muligt at sikre nøjagtighed og præcision i arbejdet. Semler Agro kommer til at tilbyde et RTK-signal, hvilket vi vil gå i direkte dialog med de enkelte brugere om.

Han oplyser, at det nye værksted og salgskontor i Våbensted kommer til at føre alle Semler Agros fire brands - John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky. Semler Agro er eneforhandler af alle fire brands i Danmark med ansvar for salgsaktiviteter, servicering og reparation samt levering af reservedele.

Semler Agro er national John Deere-forhandler og beskæftiger cirka 180 topprofessionelle og højtuddannede medarbejdere, som arbejder ud fra 10 forretninger og med en større flåde af rullende værksteder i Danmark.
- Når Herborg Maskinforretning i Videbæk, Give og Struer bliver en del af Semler Agro, vil der være cirka 250 medarbejdere og 13 forretninger.

  • John Deeres maskiner bliver fremover solgt og serviceret fra det gamle Faxe-depot i Våbensted, hvor Semler Agro har åbnet ny afdeling. Foto: Arkiv
  • - Det er vigtigt for os, at vi har fagspecialiserede medarbejdere med lokal erfaring, siger Morten Buus, direktør i Semler Agro. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik